Julen varer lige til påske, sang man for nylig i dans rundt om juletræet. På en måde er der jo en sammenhæng mellem Jesu fødsel og død og budskaberne i begivenhederne, men ellers er det ikke sandt. For julen varer lige til i dag, den 6. januar, der også hedder helligtrekonger.
Helligtrekonger markerer, at tre vise mænd fra Østerland 13 dage efter Jesu fødsel kom til Betlehem for at se det nyfødte mirakel og give det fine gaver. Det blev dagen, hvor Jesusbarnet blev åbenbaret som verdens frelser – også kaldt epifanifesten efter det græske epiphanaia, som betyder åbenbaring eller tilsynekomst. Og med den dag afsluttes altså julefortællingen, som derfor på en måde burde vare fra den 24. december til den 6. januar og ikke fra den 1. december til anden juledag.
I andre lande med ortodokse kirker, eksempelvis Rusland, hvis kirke stadig følger den julianske kalender,fejres julen den 6. og 7. januar.
Under alle omstændigheder, afhængig af hvor man er fra, og hvilke traditioner man holder fast i, så er de fleste herhjemme nu langt videre efter julen 2017. De fleste er på arbejde igen og i fuld gang med hverdagens gøremål og tænker formentlig ikke over helligtrekonger, der ikke længere er hellig i Danmark.
I folkekirken fejres dagen i stedet første søndag efter nytår, helligtrekongerssøndag. Enkelte beholder dog juletræet og tænder det en sidste gang helligtrekongersaften. Andre tænder et helligtrekongerslys, som er et specielt hvidt, trearmet lys, der i gamle dage var forsynet med en smule krudt, der sagde bang, når lyset næsten var brændt ud. Når det lille knald lød, vidste alle, at nu var julen officielt forbi.
I Matthæusevangeliet berettes om "vise mænd", der bragte "guld, røgelse og myrra" til barnet, men ikke noget om konger, eller at de var tre. Det var først i senere overleveringer, hvor de også fik navnene Balthazar, Melchior og Caspar.
Det eneste, Bibelen ellers siger om de fremmede, er, at de kom fra Østerland, det vil sige var ikke-jøder, og måske vidste de en del om stjerner. Dengang troede mange nemlig, at når en ny stjerne opstod på himlen, var det et tegn på, at en stor konge var født. De, der først opdagede den slags, var selvfølgelig de stjernekyndige, som derfor var parat til at rejse langt for at se den nye verdensstjerne.
Før Reformationen var der i Danmark knyttet flere traditioner til helligtrekonger: fakkeltog, krybbespil, udklædninger, stjernemesser og omvandrende stjernesangere. Mystik, varsler og overtro var andre indslag i forbindelse med helligtrekonger.
Da Reformationen i 1536 blev til dansk lov, blev de katolske skikke i forbindelse med helligtrekonger smidt på gaden af kirken. Her blev de dog samlet op og videreført i mere folkelig skikkelse og udvidet i utallige lokale variationer. Efterhånden blev helligtrekonger en fest, der i visse tilfælde kom ud af kontrol, fordi den simpelthen blev for livlig, og der blev drukket for meget.
Festlighederne blev i løbet af 1800-tallet forbudt af den lokale politimyndighed, og efterhånden forsvandt de fra den folkelige hukommelse.
Flere lande, heriblandt Frankrig, har dog stadig forskellige traditioner knyttet til helligtrekonger. I Grønland går børn og unge udklædte rundt fra hus til hus helligtrekongersaften og laver løjer, hvorefter de får kager og andre godter, og i Spanien er der om aftenen den 5. januar helligtrekonger-optog i gaderne for børnene.
Tidligere kaldte man i øvrigt helligtrekonger for trettendedagsjul. Det gør svenskerne stadigvæk: I Sverige hedder højtiden ”trottendedagsjul”, og dér fejres den i øvrigt også mere end hertillands.
Artiklen er opdateret 8. januar 2018.