Ole fra Thy havde en runesten i terrassen

Forskere er begejstrede over fundet af en kendt runesten, der har været forsvundet i 200 år. Landmand fra Thy havde brugt dele af den som fliser

Dette foto viser den del af Ydbystenen, hvor navnet Troels i runer indgår. Stenen er anbragt på landmand Ole Kappels terrasse, som viste sig at være delvist bygget af blandt andet to andre fragmenter af den berømte runesten.
Dette foto viser den del af Ydbystenen, hvor navnet Troels i runer indgår. Stenen er anbragt på landmand Ole Kappels terrasse, som viste sig at være delvist bygget af blandt andet to andre fragmenter af den berømte runesten. . Foto: Lisbeth Imer, Nationalmuseet.

Fra 1700-tallet findes der flere omtaler af en interessant runesten fra vikingetiden kaldet Ydbystenen eller Flarupstenen efter henholdsvis det sogn og den landsby i Thy, hvor den stod. I 1767 udarbejdede tegneren Søren Abildgaard en tegning af stenen og de runer, der fortalte, at ”Troels satte sammen med Leves sønner på dette sted stenen efter Leve.”

Så forsvandt stenen. Da landskabsmaleren R.H. Kruse ledte efter den i lokalområdet i 1841, var den borte, og ingen kunne huske noget om den.

Men i efteråret henvendte en lokal landmand, Ole Kappel, sig til Museum Thy og bad museets folk studere en sten med nogle streger på, som han havde haft liggende i haven længe. Det kunne jo være noget spændende. Oprindelig stammede stenen fra en gammel gård fra 1820’erne, han havde købt for 25 år siden og revet ned.

I mandags var arkæolog Charlotte Boje Andersen fra Museum Thy og runolog Lisbeth Imer fra Nationalmuseet så på besøg hos Ole Kappel for at vurdere, om den fundne sten havde interesse. Det havde den. Forskerne konkluderer, at i alt tre fragmenter af Ydbystenen nu er genfundet, og arkæologen betegner fundet som et af sin karrieres højdepunkter.

Da forskerne var i gang med at studere den sten, de var kommet for at besigtige, og hvis streger kunne tydes som dele af runerne for navnet Troels, kom Ole Kappel i tanke om, at han havde anvendt et par andre sten fra den samme nedrevne gård som fliser i sin terrasse foran huset. Fliserne blev taget op og viste sig at være flere brikker til puslespillet. Forskerne er slet ikke i tvivl om, at det er tre dele af den fortabte runesten fra Ydby, landmanden intetanende henholdsvis havde haft liggende i sin have og brugt som fliser i sin terrasse.

I alt regner Lisbeth Imer med, at stenen er hugget op i mindst otte stykker, formentlig af en lokal bonde, som i 1820’erne stod og manglede byggematerialer til sin gård, der lå kun få hundrede meter fra det sted, runestenen ifølge de gamle optegnelser stod. Det er dog kun knap halvdelen af stenen, som er genfundet, og derfor fortsætter Charlotte Boje Andersen, Ole Kappel og landmandens to sønner eftersøgningen efter fragmenter.

I går gennemførte Nationalmuseet en omfattende fotografering af fragmenterne på fundstedet. Herefter er planen, at de i påsken skal udstilles på det lokale Heltborg Museum. Derefter sendes de tre runestensfragmenter videre til Nationalmuseet, som skal vurdere, om de er danefæ.