Læserrejse: Olivenrejse til det blomstrende sydgræske efterår

Tag med Kristeligt Dagblad og Poul Joachim Stender på olivenrejse til Grækenland den 7.-14. november 2016

Rejsens mål er Kardamili på Mani-halvøen, hvor den bedste olie i Grækenland fremstilles. -
Rejsens mål er Kardamili på Mani-halvøen, hvor den bedste olie i Grækenland fremstilles. - . Foto: Peter Eastland/Scanpix.

Perioden, hvor grækerne høster deres oliven, er yderst poetisk.

Høsten begynder i begyndelsen af november og varer frem til slutningen af januar. Overalt ser man grækerne banke oliven af træerne, samle dem op i sække og fragte dem bort til de oliepresser, der er i næsten hver eneste landsby. I november har turisterne forladt Sydgrækenland.

Efterårsregnen har kaldt blomsterne frem, og de ægte kastanjer er blevet modne. Rejsens mål er kystbyen Kardamili på Mani-halvøen, hvor den bedste olie i Grækenland bliver fremstillet.

Området er kendetegnet ved en særpræget arkitektur og billedskønne landskaber. For det meste er november i Sydgrækenland fuld af sol. Der kan bades fra Karda-milis mange strande, og på de græske taverner er de velsmagende, græske vinterretter kommet på bordet.

Formålet med olivenrej-sen er at udforske den hemmelighedsfulde sammenhæng mellem oliventræet, kristendommen, den græske mytologi og det moderne Grækenland.

Det vil ske ved, at rejse-deltagerne blandt andet selv deltager i høsten af olivenfrugterne og i produktionen af den fede, grønne, duftende olie. Men også ved besøg i kirker og kloster, hvor olivenolien bruges i ritualerne.

Foruden Poul Joachim Stender, der er præst og forfatter, deltager også profes-sor dr.med. Steen Stender, der i et foredrag ser på olivenolien med videnskabelige øjne.

Formålet med olivenrejsen er at udforske den hemmelighedsfulde sammenhæng mellem oliventræet, kristendommen, den græske mytologi og det moderne Grækenland. -
Formålet med olivenrejsen er at udforske den hemmelighedsfulde sammenhæng mellem oliventræet, kristendommen, den græske mytologi og det moderne Grækenland. - Foto: Scanpix