Der var engang, det var godt at have pli. I hvert fald var der et ret hyppigt brugt substantiv, som hed pli. Når man havde pli, opførte man sig ordentligt.
Man havde med andre ord en korrekt og høflig opførsel, og denne opførsel hvilede på dannelse og situationsfornemmelse. Ellers havde man ikke pli. Et andet ord for det kunne måske være beleven eller at have levemåde.
Adam Oehlenschlæger skriver et sted om en person, at vedkommende slet ingen ”Pli og Aandscultur” har. Det er simpelthen en plump og udannet stodder, vi her taler om.
I 1800-tallet kunne ordet pli også betyde vaner eller optræden eller fremgangsmåde. Man kan for eksempel i Ordbog over det Danske Sprog finde følgende, som skyldes Knud Lyhne Rahbek: ”Han har i sine Skole-Maneuvrer faaet en Militair-Pli.” Her betyder ordet det samme som adfærd.
Jeg husker ordet som levende og ret meget brugt i mine barndomsdage. For eksempel havde vi en lærer Rasmussen, der belærte os bønderbørn om, at vi skulle have pli og så i øvrigt holde op med at tale den grimme dialekt, som vi var udstyret med.
Der er jo ingen grund til, at I lyder dummere, end I er, sagde han. Hvad han så end mente med det? Pli havde han i hvert fald ikke i forhold til den sprogbrug, som vi nu engang var født og vokset ind i.
Men han mente altså, at pli, ordentlig, beleven og dannet opførsel, ikke kunne forenes med vores grimme dialekt.
I dag er det ikke bare de gamle dialekter, der er trængt. Ordet pli er selv marginaliseret, tror jeg. Det høres ikke meget mere.
Ordet pli kommer så i øvrigt fra fransk pli, der egentlig betyder læg eller fold. Det er udviklet fra det latinske plicare, der betyder at bøje noget eller at folde noget sammen.
Det er det samme ord, der gemmer sig i sådan et dejligt ord som plicé og plissering, der begge henviser til fine skørter, plissénederdele, eller for den sags skyld fine lampeskærme fra Le Klint.
Det at have pli henviser altså egentlig til, at man er forfinet og har en fornem fremtræden, når tøjet er plisseret, for så har man pli. Så er man foldet ind i dannelsen.
Det er så i øvrigt det samme ord, pli eller altså det latinske plicare, der indgår i moderne ord som applicere, implicere og komplicere.
De fine læg blev altså til et ord, som henviser til ordentlig, dannet opførsel. Nu om stunder er ordet pli vist ved at gå på pension. Det er en skam, for det er et godt ord, som giver sproglig pli.
Men, som sagt, så er ordet formentlig ved at tabe højde. Måske er det ikke bare ordet, men hele opfattelsen af, hvad det vil sige at have dannet adfærd, der er ved at miste status. Man kunne i hvert fald nok ønske sig lidt mere pli i sider af den debat, der udspiller sig i alle medierne lige nu om ulykkelige mennesker primært fra Syrien.
Man kunne også ønske sig, at de, der tager imod og tager sig af de mange, hårdt ramte mennesker, har et stort overskud af pli.