Oplev Grønlands kultur, natur og nordlys

Tag med Kristeligt Dagblad og Grønlands Rejsebureau til fantastiske Grønland i februar. Her venter en tur med knitrende sne, indlandsis, isfjelde, lokal kultur og nordlys

På rejsen kan du opleve nordlys og se slædehunde
På rejsen kan du opleve nordlys og se slædehunde. Foto: Beate Ulich.

Turen starter med et ophold i Kangerlussuaq, der ligger tæt på Indlandsisen. Deltagerne kører i firehjulstrækker igennem et smukt og varieret landskab og spejder efter rensdyr og moskusokser. Her kan deltagerne komme hen til og op på selve Indlandsisen.

På grund af det stabile indlandsklima er Kangerlussuaq også det perfekte sted at opleve nordlyset – ude i naturen, hvor man ikke generes af kunstigt lys.

Nordlyset blander sig med nattehimlen
Nordlyset blander sig med nattehimlen Foto: Uri Golman

Turen går videre med fly til Ilulissat, og fra luften kan det flotte islandskab og de øde vidder nydes.

Det er ikke uden grund, at Isfjorden ved Ilulissat er på Unescos verdensarvsliste, og det er Isfjorden, som de fleste rejser til Grønland for at opleve. Her kommer deltagerne blandt andet til at sejle blandt isbjerge i tusinde former og gå langs fjorden ved den gamle boplads Sermermiut.

På denne rejse til Grønland er der mange oplevelser i den grønlandske natur som tur med båd på isfjord
På denne rejse til Grønland er der mange oplevelser i den grønlandske natur som tur med båd på isfjord Foto: Beate Ulich og World of Greenland

Ilulissat blev grundlagt i 1741 og er i dag Grønlands tredje største by med over 4500 indbyggere.

På en byvandring kan deltagerne udforske byen og bliver bekendt med historien, den grønlandske kultur og det moderne liv 300 kilometer nord for Polarcirklen.

Undervejs passeres den berømte danske opdagelsesrejsende Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke Zionskirken.

Der gøres også stop ved fiskerne på havnen og sælgerne på ”Brættet” – et marked for fisk og kød.