Oplev historiens vingesus på De Vestindiske Øer

Tag med Kristeligt Dagblad og Stjernegaard Rejser til De Vestindiske Øer fra den 22. november til den 6. december

Oplev historiens vingesus på De Vestindiske Øer

Oplev det tidligere Dansk Vestindien på en rundrejse, hvor dansktalende rejseledere introducerer os til et særdeles spændende, men også mørkt kapitel i dansk historie. De historiske og kulturelle oplevelser krydres naturligvis med oplevelser i øernes spektakulære natur i form af betagende hvide strande, turkisblåt hav og frodig grøn regnskov.

Læserrejsen er tilrettelagt, så der også er fokus på de lokale kirker og med besøg hos Youth With a Mission, en kristen organisation med base på en gammel dansk sukkerplantage, hvorfra der udføres socialt arbejde.

Selvom det i 2018 er 101 år siden, at øerne blev solgt til USA, er den danske arv allestedsnærværende i stednavne, arkitektur og på mange andre måder – nu blandet med en særlig caribisk charme og identitet, som man kun kan holde af.

På St. Thomas skal den charmerende hovedby Charlotte Amalie udforskes. Det sker sammen med den danske rejseleder Simon Larsen, som har boet på øerne i mange år. Som noget helt særligt oplever vi en anderledes gudstjeneste i den historiske Frederick Lutheran Church.

På St. Croix møder vi danske Birgit Holloway, som har boet på øen i 30 år. Med base på havnefronten midt i det historiske område i Christiansted oplever vi Fort Christiansværn, guvernørboligen samt den katolske kirke, brødremenighedens kirke og den engelske kirke.

Der bliver også tid til en sejltur i solnedgangen og en skøn caribisk aften. Naturligvis besøger vi også den botaniske have og oplever det historiske sted i Frederiksted, hvor Peter von Scholten frigav slaverne.

Vi tager på en dagsudflugt til St. John med besøg ved verdens måske smukkeste strand. Hele rejsen med udflugtsprogram er tilrettelagt i et behageligt tempo, tilpasset det tropiske klima med god tid til både store oplevelser og afslapning.

Velkommen til en rejse fyldt med store og uforglemmelige oplevelser!

Med base på havnefronten midt i det historiske område i Christiansted går turen til Fort Christiansværn, guvernørboligen samt den katolske kirke, brødremenighedens kirke og den engelske kirke. – Fotos: Stjernegaard Rejser.
Med base på havnefronten midt i det historiske område i Christiansted går turen til Fort Christiansværn, guvernørboligen samt den katolske kirke, brødremenighedens kirke og den engelske kirke. – Fotos: Stjernegaard Rejser. Foto: Martin Thomas
På rejsen opleves en anderledes gudstjeneste i den historiske Frederick Lutheran Church.
På rejsen opleves en anderledes gudstjeneste i den historiske Frederick Lutheran Church. Foto: Picasa 2.7
Det historiske sted i Frederiksted på St. Croix, hvor Peter von Scholten frigav slaverne.
Det historiske sted i Frederiksted på St. Croix, hvor Peter von Scholten frigav slaverne. Foto: Picasa 2.7
Det velbevarede Fort Christiansværn i Christiansted på St. Croix.
Det velbevarede Fort Christiansværn i Christiansted på St. Croix. Foto: Steve Simonsen