Oplev Lissabon og Algarve

Tag på en oplevelsesrig læserrejse til Lissabon og Algarve med Kristeligt Dagblad og Granada Kulturrejser 19.-26. oktober 2019

Mens store dele af Algarvekysten er fyldt med store hoteller, har Sagres længst uden mod vest fået lov til at ligge forholdsvis uberørt. Her er stadig god plads, høj himmel, Atlanterhavet, fugle, fisk og delfiner. –
Mens store dele af Algarvekysten er fyldt med store hoteller, har Sagres længst uden mod vest fået lov til at ligge forholdsvis uberørt. Her er stadig god plads, høj himmel, Atlanterhavet, fugle, fisk og delfiner. – . Foto: Granada Kulturejser.

Lissabon er en rejse værd. Byen har en helt særlig stemning, som mange har forsøgt at beskrive. Man mærker havets nærhed og bliver mindet om, at mange søfarende er sejlet ud fra dette sted. Det er sikkert grunden til, at flere beskriver byen som et stort skib, der har lagt til kaj. Vender man blikket ind mod land, så kan man notere sig, at Lissabon ikke har de store skyskrabere. Det er en lille og intim hovedstad.

På denne læserrejse bliver der mulighed for selv at opleve denne smukke og stemningsfyldte by. Vi kombinerer fire dage i Lissabon med tre dage ved Algarvekysten. Mens store dele af Algarvekysten er fyldt med store hoteller, har Sagres længst ude mod vest fået lov til at ligge forholdsvis uberørt. Her er stadig god plads, høj himmel, Atlanterhavet, fugle, fisk og delfiner.

I Lissabon er der god tid til at opleve de forskellige kvarterer i byen.
I Lissabon er der god tid til at opleve de forskellige kvarterer i byen.

I Lissabon har vi god tid til at opleve de forskellige kvarterer i byen. Vi skal op i det charmerende Chiado-kvarter med mange caféer og mindre butikker. Her besøger vi Carmo-klosteret, hvor kun ydervæggene står tilbage efter jordskælvet i 1755. Denne dag bliver der også mulighed for at opleve den portugisiske fado-tradition på en traditionel restaurant. Den følgende dag vender vi os mod den ældste del af byen, hvor også domkirken ligger. Undervejs hører vi også om byens digter Fernando Pessoa. Endelig skal vi med vores egen bus ud af byen til Belém, hvor vi med guide besøger det imponerende Jerónimus-kloster.

Inden vi tager afsked med Lissabon, gør vi holdt i udkanten af byen, hvor man i 1998 afholdt den store Expo-udstilling. Her er spændende ny arkitektur og flot udsigt til Tejo-floden. Med bussen kører vi herefter gennem landet og får indtryk af den mere landlige side af Portugal med korkege og stenege. Sidst på dagen ankommer vi til Sagres, hvor vi skal bo to nætter på et skønt hotel med udsigt til Atlanterhavet.

I Sagres skal vi nyde den storslåede natur. Vi skal på sejltur og se delfiner og søfugle, men vi skal også besøge det gamle fort og høre om Henrik Søfareren, der brugte denne lokalitet som udgangspunkt for sine ekspeditioner.

Læserrejsen afsluttes i den hvide kystby Faro. Her skal vi rundt og opleve den dejlige by samt spise afslutningsmiddag efter en uge fyldt med mange indtryk fra både naturen og byen.