Kultursporenes tæthed er formidabel i den 65 kilometer lange Øvre Mellem-Rhindal, der er optaget på Unescos liste: 40 borge og slotte ligger langs floden, ligesom 60 mindre og større byer med kirker og klostre kravler malerisk op ad bjergsiderne. Naturen veksler mellem grøn skov, smukke vinterrasser og vinmarker samt lange kig til Rhinen.
Her fødtes i år 1098 Hildegard von Bingen, der som otteårig blev givet som tiende til kirken. Gennem hele hendes liv fik hun syner og visioner, der mange år senere blev godkendt af Paven som ægte guddommelige åbenbaringer. I 2012 blev hun kåret til helgen.