Opskriften på en lækker gave – eller to

Nye bagere kan starte her. Ølkage er for begyndere, og det gode er, at man ikke kan smage, hvor enkelt det er at lave kagen

Under Anden Verdenskrig blev der udviklet bagværk uden smør, som for eksempel, og på den konto vandt ølkagen udbredelse.
Under Anden Verdenskrig blev der udviklet bagværk uden smør, som for eksempel, og på den konto vandt ølkagen udbredelse. Foto: Else Marie Nygaard.

Skulle jeg give en opskrift i julegave, kunne det meget vel være denne, som jeg vil forære til en person, som tror, at vedkommende ikke kan bage. Den slags mennesker findes, og så kan opskriften på en ølkage være en god gave. Avisens kageglade fotograf, som længe var overbevist om, at han ikke kunne bage, har fået den. Han gik i byen og købte hvidtøl og farin og tog en duftende ølkage ud af ovnen i avisens køkken. Det er en kage for begyndere, og det gode er, at man ikke kan smage, hvor nemt det er.

Find en god pen og skriv opskriften på et godt stykke papir og afmål god kanel, nellike og ingefær til kagen og kom det i glas. Så begynder det at ligne en gave. Og så er det godt at kende historien bag.

Er man heldig, kan man i et antikvariat finde hæftet ”Bag selv” fra 1944. På forsiden ser man husholdningslæreren og kogebogsforfatteren Kirsten Hüttemeier (1914–2003), og i bogen finder man opskrifter, som kunne tilberedes under krigen, hvor der skulle spares på smør- og sukkermærkerne. Her kan man finde opskrifter på hverdagens konditorkager uden smør samt fest-konditorkager med lidt smør. Og så er der formkager uden smør. Ølkagen hører til i den kategori. Nu er krigens tid jo for længst forbi, og der bør serveres smør til kagen.

Ølkagen kan man bage i en 2-liters brødform smurt med olie, men man kan også lave små kryddermuffins af dejen. De små kager pudres med lidt flormelis, så de klæder et julebord.

Skulle jeg give en bog i julegave, så kunne det meget vel være Lars Hedebo Olsens smukke bog ”Danske stel”, der fortæller om spisestellets kulturhistorie. I årene efter Anden Verdenskrig fik Kirsten Hüttemeier travlt med at skrive og formidle, og i samme periode var der et større publikum, som fik råd til porcelæn. Der kom et velstandsboom, og mange samlede komplette stel. I Lars Hedebo Olsens bog gennemgår han 20 danske stel fra Musselmalet fra 1775 til Hav fra 2019. Selv har jeg med interesse læst om Blå Kant, som er den fajance, der står stablet i vores køkkenskabe. Det var et ret godt valg, jeg traf som 14-årig hos isenkræmmeren på gågaden i Aalborg, hvor mine forældre argumenterede for, at jeg brugte penge på stel og ikke på tøj.

Stellet er tegnet af arkitekt Grethe Meyer (1918-2008), som var optaget af at tallerkener og kopper skulle optage så lidt plads i boligen som muligt, for Grethe Meyer var enlig mor og boede i en lille lejlighed. At delene kan stables er også godt, når man er et moderne menneske, som har svært ved at begrænse, hvad der skal i køkkenskabene. Men det er en helt anden historie.