Orangeriet er et lille paradis

Det er en lykke at sidde i den store kurvestol i Orangeriet og nyde duften af citrusplanter med udsigt til markerne ved Bredesande og tranekæret med de små søer og fugle på vej mod syd

Kræsten Krum Byskov.
Kræsten Krum Byskov.

Er der stunder, jeg elsker højt i vort haveliv, er det de lange efterårstimer i vort Orangeri på Nordgården i det nordjyske.

Først byggede vi udestuen på 21 kvadratmeter, dernæst Volieren (som i første omgang fungerede som orangeri) på 18 kvadratmeter og til sidst Orangeriet på 25 kvadratmeter, der blev indviet i juni 2011.

Udestuen er fyldt med forskellige pelargonier, et figentræ, en kiwi, svigermors skarpe tunge, lykkekløver, husfred, duftgeranier og naturligvis et lille spisebord samt to magelige stole, anbragt så udsigten ud over mark og eng kan nydes.

I Volieren er der to vindruer, en stor figen, en avocado-plante, andre sarte planter, der skal overvintre her i vinter – endelig er her også plads til ”plantebørnehave”, ikke at forglemme de grønne og blå undulater, der har givet navnet til rummet. De holder stor koncert hver dag ved 11-tiden og ligeledes hen under aftentide, og de er lidt forbavsede over det ændrede lys eller mangel på samme, her hvor vintertiden har indfundet sig.

Men Orangeriet har lykkestunder lige nu. Sidde i den store kurvestol og se ud over markerne ved Bredesande og tranekæret med de små søer og fugle på vej mod syd. Ak ja, svalerne og tranerne er borte, men vi har fem-seks foderkasser og gyngende lerkogler fyldt med mundgodt til skovskaderne, musvitterne, blåmejser, skovspurve og rødhals, så der nok at nyde og observere.

Det helt store er duften af vore citrusplanter. Særligt de to meter høje Citrus mitis Calamondino, miniappelsin, som vi har haft meget held med. Vi har tre store planter af dem, der har groet godt gennem årene. Den kan anbefales til en udestue. På hver plante er der i hvert fald 30 frugter. Eller som der står på plantemærkaten:” Romersk Lime er en krydsning mellem citron og mandarin”. Hvide velduftende blomster lige nu, grønne små frugter fra sidste bestøvning og små runde, orange frugter, der her i november er klar til at blive plukket – al denne frugtbarhed på én gang!

Frugternes smag er syrlig, og de er ikke velegnede til at spise frisk, som der står. Det gør vi heller ikke. Men vi laver marmelade af dem, et virkelig velsmagende produkt, der liver op på ethvert morgenbord vinteren igennem. Tak! Og lige nu kan man som sagt sidde i kurvestolen og nyde duften af de hvide, smukke blomster, der gør Orangeriet til et lille paradis.

Vi har også andre citrusplanter, for eksempel Mandarinocitrus Recicuta, der blomstrer det meste af året, men slet ikke med så mange frugter som C. Calamondino. Den skal vandes regelmæssigt fra februar til nu. Det gælder også Limone Citrus Limon, stærkt duftende, men bør ikke vandes helt så kraftigt som Mandarinocitrus Recicuta.

Og så er der den højt elskede middelhavsplante Citron citrus Limon, der får store skønne frugter, men stammerne har skarpe pigge, så pas på!

For dem alle gælder, det er afgørende, at vandingen afpasses efter temperatur og krukkestørrelse, og at de står frostfrit, helst ikke under 7-10 grader, men solrigt. Noget, de alle kan lide, er moderat gødning, det betaler sig!

Jo, Orangeriet er en glæde året rundt, måske lige med undtagelse af de dage, hvor hver enkelt citrusplante skal gås efter for skjoldlus og minimider. Det er et tidkrævende, men nødvendigt arbejde. I disse dage nyder vi de hvide blomsters dufte!