Vidste du, at det allerførste eksemplar af Kristeligt Dagblad, som udkom i dag for præcis 120 år siden, bestod af i alt blot fire sider?
Måske var omfanget endnu beskedent, men ambitionerne fejlede ikke noget. ”Kristeligt Dagblad vil være Organ for alt, hvad der i Verdensudviklingen har Betydning for Kristentro og Kristenliv,” erklærede avisen. Og ikke nok med det: ”Kristeligt Dagblads Opgave det er ’at leve’, at leve saaledes, at det kan blive andre til Frelse, og dertil hører, at det lever med Kristus, thi kun i Kristus er der Frelse for Mennesket,” lød en del af erklæringen på forsiden, som også rummede digtet ”Ved Herrens Haand” af Harald Jensen og fortællingen ”Fra Mørke til Lys” af Helene Ber-thold.
I avisen var der en del tekst. Fotos, tegninger eller andre illustrationer var der ikke mange af, bortset fra det kors, som indgik i bladhovedet. På opslaget side 2-3 blev den megen tekst faktisk kun brudt af den lille slip oppe i øverste højre hjørne, som man kunne udfylde med navn og adresse og sende ind – så var man abonnent for oktober kvartal.
På bagsiden optræder annoncer og en køreplan over de danske statsbaners ”Plantog”. Øverst på bagsiden fortælles om den komité, der har igangsat udgivelsen af avisen. Det oplyses, at den udgives fra adressen Bethesda, Rømersgade 17 i København. At blive fast abonnent koster ”2 Kr. Kvartalet + Postpenge”, men der er også den mulighed, at ”Enkeltnumre faas i Kjøbenhavns Aviskiosker a 5 Øre”.
Vi tager nu et gevaldigt spring i Kristeligt Dagblads nye elektroniske avisarkiv og kaster os over den avis, vi sendte på gaden præcis 100 år senere, den 1. oktober 1996. En jubilæumsudgave på hele 52 sider, som til gengæld kostede 11 kroner i løssalg. Avisen havde på det tidspunkt for længst fået fotografier, men fortrinsvis i sort-hvid. Lidt farve var der dog på forsiden, nemlig de dannebrogsfarvede 100-tal, som markerer jubilæet for ”En sejlivet avis”.
På forsiden er også plads til et lille lederuddrag, som begynder ”Uvidenheden om kristendom stikker nu så dybt, at det er den gamle generation, der latterliggør navnet, mens den nye ikke finder anledning til at underkaste det en spidsfindig teologisk prøve, men derimod stiller det grundlæggende spørgsmål: ’Hvad har kristendommen at sige os?’.”
Anden og tredje sektion var viet til 100-årsjubilæet, herunder en præsentation af alle de medarbejdere. Og på en hel sektionsforside svarede chefredaktør Erik Bjerager på i alt 26 spørgs-mål om Kristeligt Dagblad, herunder det sidste, som gik ud på, hvordan hans drømme-Kristeligt Dagblad ville se ud, hvis ikke økonomien var en begrænsning.
Han svarede, at det ville være en smule større, mere velredigeret, med mere kultur- og samfundsstof, og så ville han ansætte nogle flere journalister.
I dag fylder Kristeligt Dagblad 120 år, og en del ønsker er gået i opfyldelse. Vi er større, har mere kultur- og samfundsstof, flere journalister, farvefotos på så godt som alle sider – og en hel elektronisk platform på internettet, som i 1996 slet ikke var påbegyndt endnu.
Meget er sket, siden vi debuterede som organ for alt i verdensudviklingen og for at medvirke til menneskers frelse. Men ambitionerne er ikke mindre, selvom vi formulerer dem anderledes i dag.
