Prøv avisen

På herrens mark

"Frem for at skabe en misforstået lighed ved at neutralisere staten, skal vi hellere gå ind i en ægte dialog med andre kulturer, ideologier og religioner og derigennem skabe os en holdning til, hvad det er for et samfund, vi ønsker at leve i," skriver Indre Missions generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen. Foto: Nils Rosenvold/ Denmark

liv i sproget

Det er bedre at være en god arbejder i Herrens vingård end at være på herrens mark! I hvert fald betyder udtryk-ket at være på herrens mark eller er det Herrens mark? at være stedt i uoverskuelige sammenhænge, rådvild eller faret vild i sig selv. Det er et sjovt udtryk, som Lisbeth Riisager Henriksen og hendes far, Søren Riisager, har skrevet til mig om.

Det er egentlig underligt, at der skulle være ubehageligt på herrens mark, især hvis det er Herren vor Gud, der henvises til. Men det har selvfølgelig at gøre med, at der i udtrykket bliver underfor-stået noget. Man er nemlig så at sige kastet i vold, ud, hvor elementerne raser, derud, hvor kun Herren vor Gud kender vejen.

Vi kender også udtrykket et herrens vejr, der eksisterede allerede i 1800-tallet altså ikke kun vejret, men udtrykket! og som betyder et forbandet møgvejr. Herrens vejr henviser til elementernes raseri. Her er det kun Gud, der kender meningen, mens vi jordiske fnug må lade os blæse hid og did.

LÆS OGSÅ: Basim-udtalelse sætter gang i indvandrerdebat

Et mere moderne udtryk af samme art, og som ikke er opfundet specielt til mit arbejdsværelse, er udtrykket et herrens rod. Det betyder et skrækkeligt og uoverskueligt rod. Så er der en nyere pendant til udtrykket herrens mark, nemlig om at være på Lars Tyndskids mark, som nu er optaget i ordbøgerne.

Der henvises altså til Herren Gud i udtrykket herrens mark, som i dag skrives med små begyndelsesbogstaver, og der henvises til det, der er større end det enkelte menneskes overblik og erfaringer. På herrens mark har man tabt overblikket.

Lisbeth Riisager Henriksen spørger i sin mail, om udtrykket er religiøst. Det er det altså indirekte, i og med at der henvises til herrens veje, men det har næppe udgangspunkt i et skriftsted.

Noget andet er så, hvad der yderligere indeholdes i udtrykket. Ordet mark er interessant. Det er kommet ind i dansk fra det gotiske marka, der betyder grænse eller kant, og er beslægtet med eller afledt af det latinske margo, som betyder rand, grænse eller kant. En mark er noget afgrænset eller karakteriseret ved sine grænser. Sjovt nok er andre moderne ord som margen og marginal udsprunget af det samme ord. Så den margen, der findes yderst på denne avisside, eller de marginale jorder i Udkantsdanmark er i familie med markerne, som ligger forårsspændte ude i landskabet og gør sig klar til at bugne af grokraft.

Der ligger mange historiske betydninger gemt i ordet mark, som går i retning af det, der ligger i vildmark, ødemark, udmark. Det er trods alt ikke så længe siden, at de fleste danskere levede i landsbyernes fællesskaber, mens de farlige, ubeboede udsteder var udenom. Det var ikke godt at forvilde sig ud i de egne, som dog var en del af Herrens skaberværk, men som kun han kendte meningen med. Det var og er ude på herrens mark.

Der er flere områder i Danmark, som har fået det folkelige tilnavn Herrens Mark. De pietiske brødremenigheder i Christiansfeld anlagde og dyrkede således marker, de kaldte for Herrens marker. Så tag en tur til det smukke og stemningsfulde Christiansfeld, der har man forstand på herrens marker.