Prøv avisen

På vej mod sommersolhverv

Forårets stjernebilleder er ved at forlade scenen. De kan stadig iagttages på den vestlige og sydvestlige himmel, men natten er lys

Et par planeter ses dog over den sydvestlige horisont. Saturn ses tæt på Spica i Jomfruen og længere mod vest står Mars under Løvens hale, der udgøres af Løvens næstklareste stjerne, Denebola. Stjernens navn er afledt af Deneb al-Asad (Løvens hale).

LÆS OGSÅ: Oplev venuspassagen nu eller om 105 år

Karlsvognen og Arcturus kan stadig ses højt på den sydvestlige himmel, men ellers er det forsommerens græske kæmpe, Herkules, der nu har gjort sin entre højt i syd. Med udgangspunkt i Arcturus bevæger man blikket mod venstre, forbi den lille, skålformede Nordlige Krone for at ende i figurens trapezformede krop. Med en håndkikkert kan man som en tåget plet ane en af stjernehimlens flotte kugleformede stjernehobe (M13) i kroppens højre side. En fotografisk optagelse gennem et teleskop afslører et kuglefomet område med 300.000-400.000 stjerner, hvor den gennemsnitlige afstand mellem stjernerne er mindre end ét lysår.

At være beboer på en planet i dette område må være en særpræget oplevelse. Hvis man på en sådan planet overhovedet kan kalde det en nattehimmel, er den tæppebelagt med lysstærke stjerner det er lyst døgnet rundt.

Den væsentligste del af Herkules er kroppen, der udgøres af det markante trapez, der er smallest nederst. Desværre ses han ofte i klassiske illustrationer at stå på hovedet og trænger i et moderne ideal derfor til en slankekur.

På den sydøstlige himmel markerer nye stjernebilleder sommerens komme som årstidsmæssigt officielt indledes ved sommersolhverv. Tre klare stjerner placeret i hver sit stjernebillede udgør tilsammen det, vi kender som Sommertrekanten. Et signal om, at sommeren er på vej. Øverst til højre ses den klare stjerne Vega i stjernebilledet Lyren og øverst til venstre Deneb i Svanen, som udgør svanens halefjer. I bunden sidder Altair i stjernebilledet Ørnen.

Én af mange myter fortæller eventyret om et forelsket par, der ikke kunne nå hinanden. Vævepigen og hyrdedrengen repræsenteret på himlen af henholdsvis Altair og Vega, var anbragt på hver side af himlens store flod Mælkevejen der strækker sig ned over himlen mellem de to klare stjerner. Men én dag om året havde de af himmeldronningen fået lov til at besøge hinanden. På den syvende dag i den syvende måned dannede alle verdens fugle en bro over floden, så de to kunne forenes. Og det er ganske sandt, for på denne dag er der ingen fugle i træerne på Jorden! Næste dag er de tilbage, så det unge par har kun denne ene dag om året.

Det er sommersolhverv den 21. juni, hvor Solen når sin højeste stilling på himlen. Dermed er det også årets længste dag. Sommersolhverv indleder officielt årstiden sommer, der varer frem til efterårsjævndøgn. Det er Jordens placering i dens bane om Solen, der skaber årstiderne ikke vores menneskeskabte kalender. Alligevel bruger de fleste årets måneder til at fastlægge årstiderne. Selvom den 21. er årets længste dag, oplever vi årets tidligste solopgang allerede omkring d. 18. juni, mens den seneste solnedgang først indtræffer omkring sankthans en uges tid senere. De syv mellemliggende dage er stort set lige lange.

Selvom Danmark ikke fylder meget på verdenskortet, er der denne dag stor forskel på dagens længde. I Gedser er dagens længde cirka 17 timer og 15 minutter, mens man i Skagen med en daglængde på 18 timer og 5 minutter kan nyde solen på himlen 50 minutter længere. Skagens 3 grader nordlige placering gør også sommernatten en del lysere, fordi solen ved midnat maksimalt kommer 9 grader under horisonten i nord.