Det er stadig svampesæson, for efteråret har været både mildt og regnfuldt og uden det frostsvirp, der får hatsvampene til at smatte ud. For de fleste er svampe og svampejagt noget med champignons, rørhatte og kantareller – altså plukke, stege og spise. Nationalpark Mols Bjerge har lige afsluttet en større svampejagt – på uspiselige svampe, der får lov til at stå. På et 90 hektar stort nyt projektareal kortlægger vi de væsentligste naturværdier – i foråret blomsterfloraen, i sommer insekterne og her i efteråret sjældne vokshatte.
Projektarealet i nordenden af Mols Bjerge er meget dårligt kendt biologisk, for det er privatejede og indhegnede arealer med græsningsdyr. Og da 2017 er et stort svampeår, tilvalgte vi en hurtig og grov kortlægning af svampe.
For svampene lever usynligt, i mange år og i meget af året, som hårdtarbejdende underjordisk mycelie-netværk. Kun når de ”blomstrer”, stikker frugtlegemerne, hattene, op over jorden for at sprede deres millioner af mikroskopiske sporer.
Nationalpark Mols Bjerge fik hjælp fra svampeekspert og fotograf Jens Henrik Petersen, der for Gyldendal arbejder på en ny svampebog med 2700 danske arter.
Men vi kiggede kun efter vokshatte, ukendt af lægmand, men ikoniske for biologer. For vokshatte er ofte sjældne og vokser især på gamle velbevarede græsningsoverdrev, som vi netop har mange fine af i Nationalpark Mols Bjerge. Vokshatte er ret små regelmæssige hatsvampe, med ret få tykke lameller, der sidder så spredt, at man kan kigge op mellem dem.
Og så er de ofte meget smukke og farverige, ofte vokser mange sammen. Så snesevis af orange, cinnoberrøde, solgule eller snehvide svampe kan stå spredt på to-fem kvadratmeter og vise, hvor svampens mycelium går til under jorden.
Det farvestrålende går igen i navnene, hvor vi for eksempel fandt Mønje vokshat, Papegøje-vokshat, Snehvid vokshat, Gul vokshat, Cinnober-vokshat, Voksgul vokshat, Skarlagen-vokshat og Gråviolet vokshat.
De to sidstnævnte var vi særligt begejstrede over, for de viser projektarealernes høje naturkvalitet – bakketoppe, der i århundreder har været uden opdyrkning, gødskning og sprøjtning. Disse to vokshatte er på den danske ”rødliste” over truede arter. De fandtes begge på steder, hvor vi i foråret også havde fundet den sjældne og smukke blomst Opret kobjælde. Vi fandt også Slimet vokshat, Eng-vokshat, Brusk-vokshat, Kegle-vokshat og Liden vokshat – i alt 13 arter.
Ingen af dem er arter, du formodentlig har i din græsplæne eller i den lokale park, vejrabat eller fodboldbane.
Enkelte af arterne er begyndt at dukke op på nogle opgivne marker på fattig sandbund i nationalparkens Ebeltoft Bynaturprojekt ”BiodiverCity” – her har vi her i efteråret set blandt andet Snehvid, Kegle-, Mønje- og Voksgul vokshat. I naturhaver på sandjord, uden gødskning og med lav vegetation kan du faktisk godt få nogle af de flotte vokshatte til at dukke op. I efterårets kølighed kan svampene holde længe og myceliet over en tid fortsætte med at sætte nye hatte op.
Det er svampetid – mildt og rigtig dejlig vådt. På en weekendtur ud på nogle af Danmarks store bakkede overdrev har du stadig gode chancer – med vokshatte sparer du kurv og svampekniv – oplevelsesglæde og kamera rækker. Og hvem ved – måske er en ny hobby født
Jens Reddersen er biolog i Nationalpark Mols Bjerge.