På jagt med Blicher efter et specielt gevær

Rejste Steen Steensen Blicher nogensinde til Rudkøbing på Langeland for et geværs skyld? Bag dette spørgsmål gemmer sig et stykke danmarkshistorie

”Blichers jagtture var nok en flugt fra hans triste dagligdag og dårlige ægteskab,” skriver Johannes Møllehave.
”Blichers jagtture var nok en flugt fra hans triste dagligdag og dårlige ægteskab,” skriver Johannes Møllehave. Foto: .

For at begynde med en jagtvittighed:

To jægere er på harejagt, den ene skyder forbi og siger til den anden: ”Det gør ikke noget - jeg kan alligevel bedst lide sovsen.”

Jeg er vel ikke den eneste, der forbinder Steen Steensen Blicher med jagt? Næsten så automatisk, som vi i fantasien altid ser Hamlet med et kranium eller Brorson med en rose, ser vi Blicher med gevær og jagthund.

Det hænger sammen med, at maleren C. Dalsgaard har malet ham netop med bøsse, jagttaske og hund i samtale med en flok sigøjnere på heden. Det billede har sat sig fast i den folkelige bevidsthed. Blichers jagtture var nok en flugt fra hans triste dagligdag og dårlige ægteskab, men jagtturene var også en forudsætning for hans novellekunst. Tænk for eksempel på ”Hose-kræmmeren”, hvori han forklarer, at han, når han befinder sig på heden og ser et hus, straks tænker:

”Ak, derinde skændes de også om dit og dat og lever i krig med hinanden. Det ville være bedre, hvis der slet intet hus var.”

Men i næste øjeblik bliver han sulten og tørstig og opmuntres ved, at der dog er et sted, han kan henvende sig og få tilfredsstillet sult og tørst.

Når Blichers hustru så ham på vej til jagtmarkerne, råbte hun: ”Hvornår kommer du tilbage?”. Hver gang svarede han: ”Jeg kommer, når du ser mig”. Somme tider tog det tre dage. Men hans undskyldning for at forsvinde var det vildt, han hjembragte til husholdningen. I præstegården var der gerne 10 børn og undertiden 13, fordi han tog tre af sin brors børn til sig, da de var forældreløse. Da Blichers biskop besøgte ham, skrev han i visitatsbogen, at Blicher syntes at interessere sig mest for jagt og noveller.

Fordi jeg netop ser Blicher som jæger, når jeg tænker på ham, tænkte jeg, at der måske kunne være noget om den påstand, at han var optaget af at se det første skydevåben, som kunne affyre 50 skud i minuttet.

Min yndlingsø er Langeland, hvor jeg holdt til i 40 år om sommeren. Min yndlingsdigter er Blicher. Jeg nægtede at tro, at de to havde noget som helst at gøre med hinanden. At Blicher i Rudkøbing havde set på et specielt hurtigtskydende gevær, mente jeg, var vitterlig vås. Men jeg blev klogere.

I en bogkasse uden for H.C.'s boghandel i Rudkøbing fandt jeg et program for 2002, som hedder ”At male det kære Langeland”. Skriftet er optakt til en ud-stilling i Galleri Sommer, og der er flere forfattere, bl.a. Finn Winge Nielsen og Vagn Lundbye. Her læser jeg om Byskriver Peter Rasmussen, som kaldes ”den mest betydningsfulde person, der er født og opvokset på Langeland”.

En anden berømthed er naturligvis H.C. Ørsted, som så op til og beundrede Peter Rasmussen. I 1843 besøger Blicher Rudkøbing og Peter Rasmussen (født 1790 på Nordlangeland og død 1865 i Rudkøbing). Blicher ulejligede sig fra Randers til Rudkøbing, fordi han havde hørt, at Peter Rasmussen havde opfundet et gevær, som kunne skyde 50 skud i minuttet. Blicher skrev begejstret i Randers Avis om vidun-deret, som i høj grad, mente han, kunne forstærke det danske forsvar i forbindelse med det åbenlyse fjendskab med hertugdømmerne i Tyskland - et fjendskab, som voksede faretruende.

Den danske militæradjudant - den senere krigsminister Carl Christen Lundbye (bror til maleren Johan Thomas Lundbye) - frarådede den danske hær at overtage geværet, da det efter hans mening var for tungt. Derfor holdt den danske hær fast ved de gamle forladere med ladestok og krudtpose og gjorde det så sent som i krigen mod Tyskland i 1864. Peter Rasmussen var i sin fædrelandskærlighed ulykkelig over kongens beslutning, men opnåede i det mindste senere, at en anden opfinder Samuel Colt fik sat et tilsvarende gevær i produktion i Amerika omkring 1850. Det var i øvrigt Colt, der producerede de første revolvere i verden i 1828, der fungerede efter samme tromleprincip som Peter Rasmussens gevær. Ordet Colt var af samme vægt i våbenproduktionen som Ford i bilproduktionen.

Peter Rasmussen, som ejede to af de tre møller i Rudkøbing, fik i det mindste et ridderkors, også fordi han havde opfundet en varmeluftmaskine samt en flyvemaskine. Hvis han ikke havde boet i Rudkøbing, men i København, ville han unægtelig have været verdensberømt.

Se, så langt omkring kan man komme, når man følger Blichers jagtspor!

Johannes Møllehave er præst og forfatter