Prøv avisen

Gå på opdagelse i uddøde dialekter

I indslaget ”Dialektservice” i DR’s satireprogram ”Rytteriet” udfordrede Bodil Jørgensen seerne med sin for mange nok uforståelige sønderjyske dialekt. Forskere indsamler i disse år dialekter til en database med over 3000 optagelser af gamle og mere eller mindre uddøende dialekter. Foto: DR

Forskere har fundet frem til 3000 stemmer fra fortiden, der kan gøre os klogere på sprogets udvikling, samfundet og os selv

På femte sal i en stor marmorbygning på Amager ligger en tidslomme med danske stemmer og beretninger indsamlet med største omhu på skrift, spolebånd, cd og digitalt over det seneste århundrede. Stemmer fra en anden tid indsamlet af professionelle stemmesamlere, bedre kendt som forskere på afdelingen for dialektforskning på Nordisk Forskningsinstitut, der hører under Københavns Universitet.

I samlingen er lige nu over 3000 optagelser af gamle og mere eller mindre uddøende dialekter, heriblandt den uddøde Dragør-dialekt. Dialekter fra Skæve, Højer og Ibsker og mange andre steder er samlet i et interaktivt dialektkort.

Forskerne forsøger at danne sig et samlet billede over sprogmønstre til at identificere mønstre i det danske sprogs udvikling før og nu. De analyserer udtale, bøjning, syntaks og ordforråd, fortæller lektor Asgerd Gudiksen fra institutet til Videnskab.dk.

”Derudfra har vi for eksempel lavet ’Ømålsordbogen’, der beskriver sproget og kulturen på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og de små øer i årene før mekaniseringen af landbruget – altså cirka 1850 til 1920,” fortæller Asgerd Gudiksen.

”Ømålsordbogen” består indtil videre af 11 bind, som udover stemmeoptagelserne bygger på tre millioner sedler med ordbeskrivelser, som er baseret på optegnelser af talemåder hos folk, der levede omkring forrige århundredeskifte.

Asgerd Gudiksen hiver en kartotekskasse ud og fisker en tilfældig seddel op. I højre hjørne står, at den er baseret på en kilde fra Strøby på Stevns.

”Her står ’låd’, og som betydning står beskrevet, at det er den uld, man klippede af fåret om foråret, mens efterårsulden blev kaldt uld,” fortæller hun.

”Derfor fortæller datidens dialekter os ikke kun noget om sprogets udvikling, men giver os også viden om, hvordan samfundet var engang. Dengang det var nødvendigt at have et ord for fårets uld på forskellige tider af året for eksempel,” siger hun.

Og det er netop vigtigt at se sproget i den historiske og samfundsmæssige kontekst, mener afdelingsleder på afdeling for dialektforskning under Nordisk forskningsinstitut, lektor Pia Quist.

”Der er for eksempel altid mange faktorer i spil, når man skal forklare, hvorfor man taler forskelligt på tværs af geografiske og sociale skel. Uden en sociolingvistisk synsvinkel på stoffet ville vi ikke kunne forstå variationen hos den enkelte sprogbruger og mellem sprogbrugerne indbyrdes, og den overordnede forståelse af sproget ville dermed blive dårligere,” siger hun.

Derfor er både nutidens og fortidens sprog vigtige forskningsområder, mener Michael Ejstrup, der selv forsker i nutidige dialekter og er ph.d. og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Dialektforskningen har bidraget med en forståelse af, hvordan sprog, mennesker, kultur og natur spiller sammen i udformningen af et samfund. Derfor er det interessant at se på, hvilke kultursammenhænge der har hersket tilbage i tiden, og hvordan de har påvirket det sprog, vi taler i dag,” fortæller han.

Sproget udvikler sig stadig, og derfor bruger forskerne på afdeling for dialektforskning også meget af deres tid på at analysere det moderne sprog, fortæller Pia Quist.

”Selvom der findes færre dialekter i dag end for 100 år siden, bliver vi ved med at indsamle optagelser. Sproget er jo stadig under udvikling i dag og vil blive ved med at være det. Så der vil altid være nye ting at undersøge,” fortæller Pia Quist.

Lige nu er hun og kollegerne for eksempel i gang med at kortlægge og analysere dialektbrug hos unge mennesker i Hirtshals, Vendsyssel, Sønderjylland og på bornholm.

”Vi undersøger, hvilken rolle dialekt spiller for de unge i dag, og om det er noget, de bruger i hverdagen. For bruger de dem kun, når de er sammen med deres bedsteforældre, eller også når de er sammen med hinanden? Det vil vi gerne blive klogere på,” fortæller Pia Quist.

Grundforskningen i dialekter bidrager dermed til at forbedre vores generelle forståelse af verden ved at afdække ny viden om samfundet og dets udvikling, mener Michael Ejstrup.

”Vi har det med altid at ville lede efter svar, hvor lyset er bedst, men grundforskning får os ud på pløjemarken, hvor der er mørkt, brunt og mudret, og det hele er svært. Her ligger de indsigter begravet, som vi ikke har en chance for at forudse, men hvor alting pludselig giver bedre mening.”

Gå selv på opdagelse i dialektkortet på Videnskab.dk og dialekt.dk.

Dialektsamlingen på Amager begyndte allerede med optagelser på lakplader tilbage i 1930'erne. Her i Statsradiofonien med to teknikere samt de to siddende langelandske herrer. Foto: Nordisk Forskningsinstitut