Sprogklummen: På sæt og vis

Vendingen på sæt og vis betyder sådan noget som i en vis udstrækning eller set fra et vist synspunkt

Johannes Nørregaard Frandsen, Institutleder, cand. phil. Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, står som sædvanlig for sprogklummen i Kristeligt Dagblad om mandagen. I denne uge gælder det ordene sæt og fald.
Johannes Nørregaard Frandsen, Institutleder, cand. phil. Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, står som sædvanlig for sprogklummen i Kristeligt Dagblad om mandagen. I denne uge gælder det ordene sæt og fald. Foto: Nils Rosenvold.

Jørgen Falk fra Silkeborg har skrevet til klummen om vendingen på sæt og vis. Det er Falks indtryk, at vendingen ikke er så meget i brug som tidligere. Det har han formentlig ret i. Falk vil dernæst gerne vide lidt om de to ords betydning og dermed om vendingens historie. Det skal da på skik og vis være en æressag for klummebestyreren!

Vendingen på sæt og vis betyder sådan noget som i en vis udstrækning eller set fra et vist synspunkt. Man kan sige, at noget på sæt og vis er en persons egen fejl. Han er på sæt og vis en god forretningsmand, kunne man sige. I sådanne udsagn er der et indbygget et forbehold. Så hvis man siger: Han er på sæt og vis en god medarbejder, så er det ikke ubetinget rosende.

Jeg har dog set udtrykket eller vendingen brugt på en måde, så jeg tror, man mente noget andet. Jeg tror nemlig, at udsagnet i dag ofte opfattes som et forstærkende element, således bruges det ofte synonymt med faktisk. Det er imidlertid, i hvert fald ikke oprindeligt, forstærkende eller understregende. Det indbygger derimod som sagt snarere et forbehold eller i al fald en vinkling.

Substantivet sæt kan betyde forskelligt. Det kan simpelthen betyde måde, sådan som H.C. Andersen bruger det i eventyret ”Storken”, hvor det hedder: Hver flyver paa sit Sæt! Sagde Storkefader. Altså: Enhver flyver på sin måde.

Man kan desuden få et sæt i kroppen, hvor det altså betyder et stød eller et puf eller noget andet, som er en pludselig bevægelse, eller som er forårsaget af en pludselig bevægelse. Sæt kan imidlertid også betyde en samling, som når man kan eje et fint sæt fyldepenne, et sæt værktøj, eller hvad det nu måtte være. I gamle bondedage kunne kornneg, der var sat til tørre og eftermodning på marken, på nogle dialekter kaldes for et kornsæt. Her fungerer det altså som et synonym til det vist nok mere almindelige ord skok.

Ordet sæt har noget med ordning eller måde at gøre. Det lader sig føre tilbage til middelalderligt dansk og oldnordisk og her eksempelvis til det oldnordiskesetr , der egentlig betyder, at noget sættes på en bestemt måde, indrettes eller gøres på en bestemt måde.

Det andet substantiv i vendingen er ordet vis, som også har dybe rødder dels i oldnordisk og oldengelsk, men dertil i det latinskevidere eller tillægsformenvisus , der betyder udseende, syn, form, fremtoning, fremtræder eller at forestille sig. Ordet kan også betyde fremgangsmåde, hvilket vi kender fra en sætning som: Vi gør det på den vis.

Vendingen på sæt og vis betyder altså egentlig noget i retning af den måde, vi gør noget på og får det til at fremtræde på en bestemt måde. Vendingen er tilsyneladende opstået eller i al fald blevet almindelig i løbet af det 19. århundrede, hvor det bruges flittigt blandt andet af flere forfattere. En af disse, nemlig Grundtvig, anvender et andet ordpar i sammenhængen, nemlig på Vis og Vane eller på Skik og Vis.