På tranebærjagt i nationalparken

Tranebær er sjældne i Danmark, men de findes og bør høstes, når frosten har meldt sin ankomst og forsøder det ellers ret syrlige bær

Om sommeren er tranebærplanten fuld af lyserøde blomster, der sætter små frugter, som langsomt modner på tørvemosset og bliver til modne, røde tranebær. –
Om sommeren er tranebærplanten fuld af lyserøde blomster, der sætter små frugter, som langsomt modner på tørvemosset og bliver til modne, røde tranebær. – . Foto: Sinne Harbo Nielsen.

Det kræver tålmodighed og god påklædning. Gummistøvler og varme drikke. Og belønningen er måske ikke mere end 100 gram. Vi taler om de røde, syrlige bær på den lille busk med de hårdføre stængler. Tranebær – et sundt lille bær med et næringsindhold, der giver det lov til at gå under betegnelsen ”super food”.

Tranebær er sjældne i Danmark. Og butikkernes sortiment af tranebær stammer som regel fra den nordamerikanske vildmark. I Danmark finder du dem i Midt-, Vest og Nordjylland. Her i Nationalpark Thy trives den lille dværgbusk bedst i klitheden nord for Lodbjerg Fyr. Området er næringsfattigt og ofte oversvømmet i løbet af vinteren, hvilket skaber de særlige forhold, som planten foretrækker.

De tynde stængler breder sig som et fint væv hen over tørvemosset i sure moser. Tranebærrenes smukke røde farve titter frem, men du skal bukke dig ned og lede lidt efter dem. Og her kommer gummistøvlerne ind i billedet. For nok ligger tranebærrene oven på mosset, men der kan være vådt både under og over, og en god høst tager tid. Vandtæt fodtøj er derfor vigtigt for en god oplevelse.

Tranebærhøsten laves til syltetøj. – Foto Else Østergaard Andersen.
Tranebærhøsten laves til syltetøj. – Foto Else Østergaard Andersen.

Hvornår er det bedst at gå på jagt efter tranebær? Nattefrosten giver luften en særlig sprød fornemmelse, skaber knitren under støvlen, og så giver den tranebærret sødme. Om sommeren er planterne fulde af lyserøde blomster, der sætter de små frugter, som langsomt ligger og modner på tørvemosset. Men vent med at høste bærrene til sidst på efteråret, når frosten har meldt sin ankomst og forsøder det ellers ret syrlige bær.

Våde forhold og nattefrost giver kolde fingre, når man plukker tranebær. Og det kræver også lidt tålmodighed, da der kan være langt imellem bærrene. Heldigvis er de nemme at plukke, når man først har fundet dem, i modsætning til det gule bær på havtornebusken, der stædigt sidder fast på planten. Havtorn er en anden og noget større busk, der trives godt under de barske forhold i Nationalpark Thy.

En høst på 100 gram er flot. Og hjemme i det varme køkken skylles bærrene og kan bruges til et hav af kulinariske oplevelser. Min egen favorit er som tilbehør til vildt. Enten i sovsen eller som kompot ved siden af. Og bagefter i kagen til desserten. Ild i brændeovnen og røde kinder. Det er for mig opskriften på en dejlig efterårsmiddag efter endnu en god naturoplevelse i Nationalpark Thy.

Sophie Christensen
Sophie Christensen

Har du været rigtig flittig, er det et holdbart lille bær, der sagtens tåler at blive gemt et par måneder i fryseren. Når vejret bliver lidt lunere og giver lyst til kolde sager, kan det blive til en dejlig tranebærsorbet.

Hvad er sammenhængen mellem tranen og tranebærret? På Nationalpark Thys logo flyver to traner hen over det smukke klitlandskab. Logoet er valgt, fordi Nationalpark Thy er et af de få steder i Danmark, hvor tranen yngler. Helt frem til 1990’erne ynglede kun ganske få par her, men i fred og ro er der udviklet en bestand på godt 30 par i Thy.

Nogle mener, at tranebærret har fået sit navn, fordi tranerne spiser dem. Andre mener, at plantens blomsterhoved – i modsætning til andre lyngarters klokkeformede blomsterhoved – stikker frem som næbbet på en trane. Under alle omstændigheder er tranebær en god anledning til at komme ud i naturen.

Sophie Christensen er kommunikationsmedarbejder i Nationalpark Thy.