Paris kirker forfalder

Flere kirker i Paris er så forfaldne, at de må lukkes for besøgende. Næsten 100 kirker i byen kræver omfattende restaurering. Bystyret, der ejer kirkerne, har ikke råd til at vedligeholde dem

Biskoppernes modvilje mod V-tegn, når en feltpræst velsigner soldater, virker som en kastration af kristendommen.
Biskoppernes modvilje mod V-tegn, når en feltpræst velsigner soldater, virker som en kastration af kristendommen. Foto: Kevin George/.

Paris kronjuveler, Notre-Dame og Sacré-Coeur holdes i fin stand, så de kan modtage de millioner af turister, som hvert år har disse to monumenter på sightseeing-ruten gennem den franske hovedstad. Men for resten af de parisiske kirker er situationen dramatisk. Små 100 kirker og religiøse bygninger har brug for omfattende restaurering. Og nogle af dem er så forfaldne, at de er lukket.

En halv milliard euro (knap fire milliarder kroner, red.) er nødvendig over de næste 15 år for at redde de 96 vigtigste religiøse bygninger i Paris, hedder det i en appel fra to organisationer, SOS Paris og Observatoriet for Religiøs Kulturarv.

LÆS OGSÅ: For mange bøger? Lav dit eget bibliotek

Madeleine-kirken, et nyklassicistisk bygningsværk med 52 konrintiske søjler, hører også til Paris berømte monumenter og blev bygget af Napoleon Bonaparte som et fornuftens tempel, inden det blev indviet som katolsk kirke i 1845. Her siver vandet ind og ødelægger freskomalerierne, og udenfor er bygningen blevet udstyret med beskyttelsesnet, efter at flere sten er faldet ned på gaden.

Saint-Augustin-kirken er blevet lukket, efter at et stykke af facadeudsmykningen faldt til jorden i begyndelsen af november. Den tyrefigur, der symboliserede evangelisten Lukas, brækkede midt over. Og også Saint-Germain-de-Charonne er blevet lukket på ubestemt tid på grund af nedstyrtningsfare.

Det er det parisiske bystyre, som har ansvaret for at vedligeholde byens kirker. Alle kirker, som blev bygget før adskillelsen af kirke og stat i 1905, er offentligt ejede bygninger. Frankrigs katolske kirke har ansvaret for den indre udsmykning, men mure og tag er offentlig ejendom og skal derfor vedligeholdes for offentlige midler.

Siden 2011 har det parisiske bystyre renoveret kirker for 1,1 milliard kroner. Saint-Philippe-du-Roule-kirken, der blev bygget i 1700-tallet med et kirkerum, som efterligner de første kristne basililkaer, måtte for eksempel sætte spande op, når det regnede, indtil der formedelst 7,5 millioner kroner blev installeret en slags paraply over taget.

Men siden gældskrisen i 2008 er budgettet for kirkerenovering blevet barberet drastisk. De seneste år er udgifterne til vedligeholdelse faldet med 27 procent, skriver dagbladet Le Figaro.

Problemet er desuden, at store dele af Paris, og herunder kirkerne, er bygget af en særlig kalksten, som er ualmindelig porøs og forvitrende. Det betyder, at kirkebygningerne bogstaveligt talt smuldrer og derfor er særligt beskostelige at vedligeholde.

For nylig har World Monument Fund, en amerikansk organisation til beskyttelse af verdens kulturarv, skrevet to parisiske kirker på listen over truede historiske bygningsværker: Saint-Merry-kirken fra 1500-tallet, nær Pompidoucentret, og Notre-Dame-de-Lorette, en køn lille kirke for foden af Montmartre og Sacré-Coeur.