Doktorgradsstipendiat Helga Ask har studeret 20.000 par for at finde ud af, hvorfor mennesker, der lever i et forhold, har påfaldende lighedstræk, når det gælder præferencer og livsstil. Vælger vi partnere, som ligner os selv, eller kommer vi til at ligne hinanden, fordi vi påvirker hinanden og deler erfaringer?
Det, som er nyt i vores forskning, er, at vi havde fakta fra op til 16 år før, parterne valgte hinanden, så vi kunne undersøge, hvor ens de var, længe inden de mødtes. Vi fandt, at parterne, allerede 10-15 år før de fandt sammen, lignede hinanden, når det gjaldt rygning, alkoholforbrug, dyrkning af sport, personlighed, psykisk helse og graden af tilfredshed. Desuden så vi, at fra parterne mødes, og til de gifter sig, bliver de mere og mere ens, siger Helga Ask.
Helga Ask har ikke studeret teorierne om, at mennesker i parforhold ligner hinanden af udseende, men hun mener dog, at det at have de samme vaner, hvad angår alkoholindtag, træning, rygning og andet over tid kan føre til, at folk udvikler fysiske lighedstræk.
Men det har vi ikke set på i denne omgang, siger hun.
Hun har ifølge det norske forskningssite forskning.no hentet data fra Helseundersøgelserne i Nord-Trøndelag i Norge, hvor alle, som bor i amtet, blev inviteret til at deltage i undersøgelser i 1985, 1996 og i 2007. Deltagerne svarede på spørgsmål om livsstil, personlighed, psykisk helse og graden af tilfredshed.
For at studere, om ligheden mellem partnene ændrede sig gennem forholdet, blev par identificeret og delt i grupper efter, hvor længe de havde været gift i 1985, eller hvor mange år der gik, fra de blev undersøgt, og til de giftede sig. Grupperne blev herefter sammenlignet med hinanden.
LÆS OGSÅ: Kærligheden er stærkere end døden
Selvom deltagerne lignede hinanden, før de mødtes, skete der også rigtig meget i begyndelsen af forholdet. Vi så, at specielt de første år, efter at de traf hinanden, var parterne i forholdet særligt ens, siger Helga Ask.
Efter at deltagerne i undersøgelsen havde giftet sig, blev de mere ens, for eksempel når det gjaldt, hvor ofte de dyrker sport, hvor meget alkohol de drikker, og hvor tilfredse de generelt er.
Det er måske ikke så rart, at man tilpasser sig hinanden i begyndelsen af et ægteskab, eller at man påvirker hinanden bevidst eller ubevidst. Men vi ser også, at det svinger lidt over tid. For eksempel aftager ligheden for tilfredshed, personlighed og psykisk helse i løbet af de første 15 år af ægteskabet, men efter at have været gift i omtrent 25 år kommer parterne til at ligne hinanden mere igen, siger Helga Ask.
I undersøgelsen kiggede hun specielt på, hvordan det stod til med personer, som har en ægtefælle, som er psykisk syg, er hørehæmmet eller dement. Deres psykiske helse og grad af tilfredshed blev sammenlignet med niveauet for resten af befolkningen.
Ikke så overraskende fandt vi, at sygdomsproblemer hos den ene kan være belastende for ægtefællen. Hvis den ene har psykiske lidelser eller er dement, vil den anden ofte have et højere niveau af angst og depression og et lavere niveau af livstilfredshed sammenlignet med resten af befolkningen. En undtagelse er ægtefæller af mennesker med nedsat hørelse. Disse havde ikke mere angst og depression end resten af befolkningen, siger Helga Ask.