Pia Kjærsgaard i ”Senior med mening”: Kroppen er jo kun en skal, og sjælen lever videre

Jeg kan ikke forlige mig med, at der ikke er noget efterliv, siger Pia Kjærsgaard, som er gæst i lydserien ”Senior med mening” om de sidste år af livet

Trods sine 71 år tager Pia Kjærsgaard (DF) gerne 10 år mere som Folketingets formand. –
Trods sine 71 år tager Pia Kjærsgaard (DF) gerne 10 år mere som Folketingets formand. – . Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Pia Kjærsgaard, 71 år, er – ikke mindst i sit nuværende arbejde – et yderst velforberedt menneske til de parlamentariske møder. Men hendes eget liv har aldrig været forberedt:

”Jeg tager tingene, som de kommer, og tænker, at der er en ny dag i morgen, og hvad kan der ske der,” siger Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, som er gæst i det seneste afsnit af lydserien ”Senior med mening”, der kan høres fra klokken 14 i dag.

Det er en eftertænksom og reflekterende fomand for Folketinget, der selv undrer sig over, at hun har været i Folketinget i 35 år. Pia Kjærsgaard tænker aldrig over alderen, med mindre hun bliver spurgt og reflekterer over tallet.

”Så tænker jeg, hold da op, hvordan opfatter andre mig, for jeg fatter da ikke, at jeg er 71 år, og så længe jeg ikke selv tænker så meget over det, gør andre det nok heller ikke,” siger hun med et smil over hele ansigtet.

”Faktisk betragter jeg mig ligeværdig med de medlemmer af Folketinget, der er i 20’erne og 30’erne, og jeg tror ikke, at man herinde tænker nærmere over alderen på medlemmerne.”

Det er ellers noget af et liv at se tilbage på og reflektere over. Pia Kjærsgaard blev født i København og voksede op på Østerbro som datter af en farvehandler og en hjemmegående husmoder.

Efter forældrenes skilsmisse boede Pia Kjærsgaard en overgang hos sin far, men flyttede så senere sammen med sin mor og dennes nye mand. Efter folkeskolen kom hun i lære som kontorelev, men det var ikke her, hun blev politisk vakt. Det skete, samtidig med at hun i sit ægteskab med Henrik Thorup fik to børn, som hun valgte at gå hjemme med, mens de var små.

I 1978 blev hun hjemmehjælper og begyndte samtidig at skrive læserbreve, hvori hun blandt andet definerede familien som kernen i samfundet. Det var også på det tidspunkt, hun meldte sig ind i Fremskridtpartiet.

Det har sin pris at have holdninger, og siden 2003 har Pia Kjærsgaard haft to livvagter, der 24 timer i døgnet skal underrettes om, hvad hun har af planer, og det kan være meget grænseoverskridende, fortæller hun i samtalen. Det fører naturligt til tanker om frygt for livet og frygt for døden, og hvad der skal ske, når man ser frem til de sidste år af livet.

”Jeg er et ret praktisk menneske,” siger Pia Kjærsgaard, ”men om der er et liv efter døden, er jo ikke til at vide, men jeg kan ikke forlige mig med, at der ikke er noget. Kroppen er jo kun en skal, og sjælen lever videre. Forleden spurgte jeg Henrik, om han havde overvejet, om vi skulle bisættes eller begraves, og det medførte naturligt mange tanker om, hvad der skal ske med os, når vi ikke er her mere.”

Pia Kjærsgaard når i samtalen at gøre sig mange tanker om ældrelivet, men også om sin egen fremtid som ældre: Hvis vælgerne ellers vil det, er hun også i Folketinget om 10 år.

Afsnittet med Pia Kjærsgaard kan høres i lydavisen ved at klikke her.