Prøv avisen
Lørdagsmad

Pinse med friske fisk og rabarber

Trifli kommer af det engelske ord for bagatel, trifle, og det er en velsmagende måde at servere rabarber på. Foto: Peter Nygaard

Rabarber var en klassisk pinsespise, længe før biskop Jan Lindhardt og fiskebranchen fandt sammen

Der er mennesker, som ikke kan lide fisk, og det er jo lidt af et problem i et land, hvor en biskop for 18 år siden fik idéen til at lade pinsen gå i fisk sammen med fiskebranchen. I år har de kåret kulmulen.

Pinsefisken

Fisken er en af den kristne kirkes ældste symboler, men jeg kender børn, som ikke kan høre beretningen om bespisningsunderet, hvor to fisk og fem brød blev til mad til 5000, uden at tænke på, hvor slemt det må have været at blive præsenteret for en sådan menu. Hvorfor? Fordi det smager af fisk. Men kan man ikke lide fisk, så er det måske, fordi man aldrig har fået frisk fisk.

Selv den bedste fiskehandler kan ikke hamle op med de fisk, som lige er hevet op af havet. Og heldigvis behøver man ikke være fisker for at få friske fisk. Man skal blot være nogenlunde morgenfrisk, for båden kommer ind klokken 7.30. Sådan er det i hvert fald i Blokhus. To mænd, som fisker, selvom de er gået på pension, trækker hver morgen båden op på den brede sandstrand.

Rødspætterne i kasserne i båden slår med halerne, mens det vand, som har været fiskenes, slår ind mod båden. Prisen er flad som fisken: 10 kroner. De fisk, som ikke bliver langet over bådens kant til morgenfriske strandgæster, kommer på auktion og vil et par dage efter ses som friske fisk i en køledisk langt fra Jammerbugten. Måske er det dem, som vores lokale fiskehandler præsenterer, renset og flået, på et lag af knust is til 60 kroner stykket?

Pinsemenu i Blokhus

Tilbage til stranden i Blokhus. Mange lokale regner ikke med de rødspætter, som ikke er solgt, når klokken er 12.00. Vi, som til daglig fanger fisk i plasticbakker, finder det en kende forvænt, men på den anden side styrker det teorien om, at fisk skal være friske.

Med de friskfangede rødspætter i posen skal man ikke gøre meget. Jo, man skal huske at snøre posen tæt, så fiskene ånder ud, inden de lander på køkkenbordet og er klar til at blive gjort i stand og smørstegt.

Når frokosten på den måde nærmest laver sig selv, kan man jo passende bruge lidt tid på at lave en salat, som kan ledsage fisken, inden triflien skal på bordet. En kartoffelsalat med hjemmerørt mayonnaise og en stor skål grøn salat kunne være et bud.

Trifli kommer af det engelske ord for bagatel, trifle, og det er en velsmagende måde at servere rabarber på. De forårsfriske rabarber er en klassisk pinsespise og har været det, længe før Jan Lindhardt og fiskebranchen fandt sammen. Skulle der være fiske-skeptikere ved bordet, kan man jo lave rigeligt af desserten. Variationerne over temaet trifli er mange, men denne fra bogen ”Classic Frøken Jensen” er blandt de bedre. Laver man creme og kompot dagen før, kan man let gøre desserten klar.