Potteplanter, pottejord og potter

Det er tid til at give potteplanterne frisk jord. Man kan købe pottemulden færdig eller gøre som Mette Østergaard: lave den fra bunden

Jord fra muldvarpeskud, grus og spagnum. Bland de tre og du får en fin pottejord. Forrest ses den færdige blanding. - Alle fotos: Mette Østergaard.
Jord fra muldvarpeskud, grus og spagnum. Bland de tre og du får en fin pottejord. Forrest ses den færdige blanding. - Alle fotos: Mette Østergaard.

De første vintergækker er plukket, og de små, hvide klokker på køkkenbordet fortæller, at naturen for længst er kommet i forårshumør. Det smitter, og hver gang en solstråle kommer gennem vinduet, fornemmer man straks denne længsel efter forår. Først må vinduerne dog pudses, og det er tid at give potteplanterne ny, frisk jord om rødderne!

Jeg har netop fundet den store spand frem for at hente råvarer til ny potteplantejord. Jeg ved godt, at pottejord kan købes i udmærket kvalitet, klar til brug, men i år skal det ikke være så nemt. Pottejorden skal laves helt fra bunden på gammeldags vis.

Min pottejord har tre råvarer: markjord, grus og spagnum.

Jeg er taget i marken for at hente første ingrediens, markjord. Det er en helt særlig, fin markjord, jeg går efter, og netop nu skyder den sig op som små vulkaner på marken. Det er muldvarpeskuddene, det gælder! Jeg tager jorden fra de nyeste muldvarpeskud og ser tydeligt det fine, runde muldvarpehul dukke frem i skuddet.

Tænker, det kunne være hyggeligt, om muldvarpen kiggede op. Muldvarpen har luftet og raspet jorden, så den er lækker og uden klumper.

God muldjord er det, der stræbes efter i havens bede, men i urtepotterne lever ingen regnorme, så jorden vil klaske sammen i potterne og blive iltfattig med tiden. Derfor skal der blandes grus i pottejorden.

Grus har vi altid på lager, det skal jo bruges, når belægningerne i haven skal rettes op, og når trappestenene er isglatte. Gruset til pottejorden må gerne være groft med småsten, det giver jorden større porøsitet.

Sidste råvare er spagnum. Spagnum har den gode egenskab, at den kan rumme meget vand, og det letter pasningen af stueplanterne. Har man stueplanter, der foretrækker en sur jord, er det oplagt at blande rå, ukalket spagnum i pottejorden.

Brug lige dele markjord, grus og spagnum, og bland det godt, så er den nye pottejord klar.

Sørg for, at planten er godt vandet op før ompotning, så slipper rødderne nemmere potten. Vend potten med bunden i vejret, mens den ene hånd holder hen over potten, så jord og plante ikke triller på gulvet. Bank evt. kanten af potten mod en bordkant, hvis ikke planten straks slipper.

Fjern rodklumpens løse jord ved at ryste og rode lidt mellem rødderne, og fjern altid pottens overjord, de øverste to centimeter. Trænger planten til beskæring, er den blevet for voldsom eller bare grim, så er det nu, saksen skal i brug. Samtidig med at toppen beskæres, skal rødderne også skæres tilbage, for der skal være balance mellem top og rod. Skal planten tilbage i den samme urtepotte, er det en god idé først at vaske den grundigt med vand og sæbe.

Læg et buet potteskår eller en sten over hullet i bunden af potten, og læg ny pottemuld ned. Sæt planten tilbage i potten, så højden passer, og fyld ny jord ned langs siderne. Pres det ned med fingrene. Herefter skal der bare vandes. De første par uger efter ompotning stilles planten beskyttet mod stærk sol.

Jeg vil godt slå et lille slag for urtepotten af ler, der altid har været en del af vindueskarmens pryd. Potteplanter kan lide at gro i lerpotter, fordi der fordamper vand ud gennem pottens sider, og det giver behagelig kølighed til rødderne. Der findes mange små pottemagerier rundt om i landet, hvor dygtige pottemagere drejer de skønneste og meget forskellige potter. Smukke lerpotter til vindueskarmen er værd at samle på!

Denne haveklumme er i virkeligheden tilegnet Inge-Lis Damgaard, som godt kunne tænke sig, at jeg skrev noget om jord til stueplanter. Inge-Lis har nemlig et irriterende problem: ”Jeg er ofte plaget af små, sorte fluer, der kommer fra den spagnum, jeg anvender til mine stueplanter. Findes der et bedre alternativ, som er fri for disse irriterende, små fluer?”.

Fluerne er i virkeligheden myg, der også kaldes sørgemyg på grund af deres sorte udseende, og de holder af en konstant fugtig pottejord. Sørgemyggen lever kun seks-syv dage, så lægger den æg i den fugtige pottejord, der klækkes efter fire-seks dage. Så kommer 10-14 dages larvetid, der slutter med, at larven bliver en puppe. Denne puppe kan ligge gemt i den indkøbte spagnumjord, hvorfra sørgemyggen dukker frem.

Sørgemyg er ofte tegn på, at potteplanterne vandes for meget. Det bedste råd er derfor at lade pottejorden tørre næsten helt ud mellem vandingerne. Straks der ses sørgemyg, fjernes de øverste to centimeter pottemuld og der lægges ny muld fra en anden jordblanding.

Den gammeldags pottejordsblanding beskrevet her på siden vil jeg bestemt anbefale som et godt alternativ til det rene spagnumprodukt. Gode muldskud dukker frem også i græsplæner og mange andre steder, hvor muldvarpen finder sig til rette.

Chirita tamiana er en skøn potteplante, der vokser meget langsomt.
Chirita tamiana er en skøn potteplante, der vokser meget langsomt.