Poul Joachim Stender: Græsk ret er så god, at man hører geden synge

På Kikis taverna i Sydgrækenland kan man høre geden synge, når man bestiller den i tomatsovs

Græsk ged med store pommes frites og et glas.
Græsk ged med store pommes frites og et glas. Foto: Poul Joachim Stender.

Dette er en direkte madreportage fra Sydgrækenland. Jeg befinder mig i kystlandsbyen Kardamili på Kikis taverna med en bærbar foran mig. Mellem mine tænder hænger trevler af gedekød, og på mine bukser er der pletter af gedefedt. Jeg har verdens smukkeste smil og bukser. Efter en portion ged i tomatsovs, nogle tykke olivenoliestegte pommes frites og tre glas retsina er jeg tæt på at være lykkelig.

Grækerne har lært mig at drikke mig over bordet og ikke under bordet. Så jeg stopper med retsinaen nu. Tror jeg. Over for mig sidder Anthi. Hun er rund og smuk og i familie med den sidste byzantinske kejser. Da tyrkerne indtog den byzantinske by Mistra ved Sparta i 1400-tallet, flygtede kejserslægten Palaiologos over Taygetosbjergene. Nogle slog sig ned i Kardamili.

Fra tavernaen kan jeg se Anthis hjem. Hun bor i et af byens smukke tårnhuse, som de gamle slægter gør i Kardamili. Hvis Anthi havde haft bopæl i Danmark, havde hun haft sit eget madprogram i tv. Hos hende begynder madlavningen uden for køkkenet. Hun er kompromisløs, når det gælder råvarerne til hendes taverna.

I dag har det åbenbart været muligt for Anthi at finde formidabelt, lokalt gedekød. Det har været så fint, så let, så mørt, at jeg har kunnet tygge det med mine læber. Det antikke græske teater var kendt for sine tragedier. Blandt andet værker som "Elektra", "Medea" og "Perserne".  Inspireret af min mad fortæller jeg Anthi, at jeg altid har undret mig over, at tragedie på græsk betyder gedens sang. Hun smiler og siger til mig. ”Hvis min ged har smagt så godt, at du har hørt den synge, har jeg måske serveret en tragedie for dig?”.