Hvordan fejrede du jul som barn?
Jeg voksede op i en præstegård på landet, først i Tersløse og siden Herlufsholm, hvor min far var præst, og min mor var hjemmegående præstekone. Mine erindringer om julen handler meget om forberedelser og forventningens glæde. Der blev bagt tonsvis af småkager, der blev klippet og klistret. Jeg husker tydeligt, når far satte messingstjernen, som var populær dengang, på træet, og satte Cambridge King's Choir på anlægget. Jeg husker, hvordan jeg stod og kiggede ind gennem skydedøren fra pejsestuen til dagligstuen efter middagen, efter at vi har set "Disneys Juleshow", og opvasken er taget. Jeg kunne gennem revnen i døren se træet blive tændt og lyse mere og mere op. Det var den ultimative julestemning og ren nostalgi, der rammer noget i mig i dag. Så jeg tænder også for koret, og så ser mine børn mærkeligt på mig. De vil hellere høre "Last Christmas".
Har du et særligt minde fra en jul i din barndom?
Noget af det første, jeg kan huske fra juletiden – jeg har nok været meget lille, to år måske – var min far, som tændte stjernekastere indenfor omkring juletræet. At der kom gnister på en dug, og min mor blev irriteret. Men stjernekasterlys er for mig en følelse af at være forbundet til Betlehemsstjernen og fællessang i julen.
Hvad er julemagi for dig?
I dag er det glæden i mine børns øjne, forventningens glæde og fælleskabets glæde. For børnene begynder denne forventning allerede 1. december blandt andet med en drillenisse, de har fået af en sød gammel dame. Hver morgen laver den ulykker, og det er så spændende, hvad den nu har fundet på. Den 23. december kommer vi voksne hjem og pynter juletræet. Vi hænger et lagen op, så de små ikke kan se det. Der er et lille hul ved knuden på lagenet, som tre små nisser kigger igennem og er det første, man ser af det pyntede træ. Så kommer børnene hjem fra bedsteforældrene og ser nisserne og hullet og derefter træet i julestuen. Mine børn er fem, syv og ni år. Så disse traditioner varer lige så længe, de gider.
Julens magi er også Juleevangeliet. Jeg græder altid, når jeg hører eller siger ordene, "det skete i de dage". Så bliver jeg blød i stemmen og tørrer en tåre væk. For det skete jo. Tænk sig, at Gud er kommet til os. Det skete, det er sket. Vi er ikke alene, og deri ligger fællesskabet, som også er julens budskab. Da jeg var alene i en periode, fandt jeg denne magi på kirkebænken juleaften.
Hvordan skal du fejre jul i år?
Jeg skal stå for tre gudstjenester, så kommer svigerforældrene, en gammel moster og en onkel til middagen i præstegården. Vi skal have gås og flæskesteg. Vi synger salmer og danser. Der er knas og alt det der. Der gives gaver, og vi siger "jeg elsker dig" til hinanden.