Sprogklummen: At gå på toilettet har mange navne

Sprogligt set er vi ret bonerte, når det gælder toiletbesøg. En af flere formuleringer er at forrette sin nødtørft, som har en lang og international historie

De fleste mener, det er mere dannet at tale udenom og træde af via sproglige omveje. – Foto: Michal Rerych/Ritzau Scanpix.
De fleste mener, det er mere dannet at tale udenom og træde af via sproglige omveje. – Foto: Michal Rerych/Ritzau Scanpix.

Der er meget, værdigt trængende kan gøre. Træde af på naturens vegne, gå i gården, gå afsides, finde det lille hus, have et ærinde, slå en streg eller simpelthen gå på toilettet eller på wc.

Sådan en nødvendig, men åbenbart prekær sag har mange navne. Der er mere direkte betegnelser som at tisse og den slags, men de bruges sjældent ved middagsbordet, i hvert fald af voksne.

Sprogligt set er vi ret bornerte i dag. De fleste mener, det er mere dannet at tale udenom og træde af via sproglige omveje.

En af de sprogligt set sjove formuleringer inden for genren er en, som læser Lene Bischoff-Mikkelsen har spurgt til. For man kan som bekendt forrette sin nødtørft. Hvor kommer det begreb fra, og hvad er tørft for et ord?

Forrette er et ældre ord, oprindeligt tysk vorrichten, der egentlig betyder at gøre ret, men som i dag betyder at udføre et arbejde eller en embedspligt. Forstavelsen nød refererer til en mangel, et behov eller en situation, der er præget af vanskelighed eller fare som i havsnød, hungersnød, nødværge, klage sin nød eller som i lyst og nød.

I ”Ordbog over det danske Sprog” fra 1940’erne er der et eksempel på betydningen af nødtørft: ”Om vandladning eller udtømmelse af tarmindholdet”. Tørft har rod i nordisk-germanske oldsprog, således findes forformer i oldnordisk som nauðþorf og i gotisk som þaúrban.

I middelalderen og i plattysk er ordet blevet til notorft, som ordret lader sig oversætte til eller forstå som nødvendighed. Anden stavelse, altså torft eller tørft, er i moderne tysk blevet til dürfen, der er et såkaldt modalverbum, og som lader sig oversætte eller forstå i en sætning som have lov til, turde eller at måtte. Tysk er et sprog med elegante høflighedsfraser indbygget, og dürfen hjælper med det.

I tekster fra 1700-tallet og muligvis også senere kan man finde formuleringer som at forrette naturens nødtørft, men her skal man lige vogte sig, for det kan henvise til den før omtalte udtømning, men det kan faktisk også betyde at indtage føde, hvis man er sulten.

Nødtørft har altså en lang historie, men betyder alle steder noget med at føle trang og til at skulle noget, som naturen eller nødvendigheden påkalder.

I en udgave af Luthers Katekismus fremsættes det fromme ønske, at ”Gud rigelig og daglig forsørger mig med al Nødtørft og Næring”. Nødtørft henviser til nødvendighed og tarv. Det findes jo også i en afledning i adjektivet nødtørftig, som betyder at et behov lige akkurat dækkes.

Tørft lever også i bedste velgående i det ganske tarvelige substantiv tarv, som udspringer af de samme oldsproglige kilder, der er nævnt ovenfor, og ligesom vi må respektere nødtørften, skal vi respektere menneskers tarv.

Begrebet tarv anvendes i dag ikke mindst inden for socialpolitik og jura, som når afgørelser kan tage deres udgangspunkt i barnets eller for den sags skyld den ældres tarv.

Således håber jeg at have forrettet min pligt til at imødekomme læsernes tarv med en ret så nødtørftig gennemgang af det at forrette sin nødtørft.