Prydgræs svajer i november

I november kan man planlægge nye tiltag i haven og nyde prydgræssernes smukke blomstertoppe og løvehalers stringente frøstande

Det er prydgræssernes stjernestund netop nu. Her elefantgræs,  Miscanthus transmorrisonensis, med afblomstrede purpursolhatte, Echinacea ‘Magnus’, i forgrunden. Et smukt par, sommer som vinter.
Det er prydgræssernes stjernestund netop nu. Her elefantgræs, Miscanthus transmorrisonensis, med afblomstrede purpursolhatte, Echinacea ‘Magnus’, i forgrunden. Et smukt par, sommer som vinter. Foto: Mette Østergaard.

Novemberhaven har en særlig skønhed, når den lave sol sætter ekstra liv i de sidste høstfarver og får svajende blomstertoppe til at brillere. Hvilke blomstertoppe svajer i november? Det er prydgræsserne, det drejer sig om.

Mange har sikkert bemærket, at prydgræsser i større stil dukker op i offentlige anlæg, ved moderne bebyggelser og sågar langs vejene. De spreder ekstra liv og skønhed. I haverne er det ikke nyt som sådan med prydgræsser, men flere og flere får øje for prydgræssernes potientiale her. Ikke mindst på denne årstid og vinteren med.

Prydgræsser er nemme at passe. De skal skæres ned til 10-20 centimeters højde hvert år i marts, hvorefter de begynder at gro med friske blade. Akkurat som andre stauder. I løbet af sommeren kommer blomstringen, der jo ikke som sådan gør sig bemærket med prangende farver. Det er designet, der er græssets styrke. Elegancen med svajende blomstertoppe i den lette brise, solens lysglimt i toppene, eller morgenlys gennem dugdråber. De blomstrende aks og toppe forstærker vejrligets særlighed og kaster glans over naboplanterne.

Jeg har netop været på besøg hos Overdam Planteskole i Nordsjælland, der er specialister i prydgræsser. I planteskolen er en særlig inspirationsafdeling, hvor prydgræsser og stauder foruden bunddækker og buske er kombineret.

Jeg var på udkig efter en mandshøj og rimelig fyldig græs, der kan dække et kedeligt udsyn til et bygværk på den anden side af et haveskel. Der er mange gode muligheder at finde og ganske svært at vælge.

Valget falder på en elefantgræs med navnet Miscanthus transmorrisonensis. Den bliver 160 centimeter høj og med blomsteraksene 200 centimeter. Blomstringen begynder i slutningen af august. Den stammer fra Taiwan og kan lide sol til let skygge. Foran denne græs vokser i inspirationshaven en purpursolhat med navnet Echinacea ”Magnus”, der nu står med fine, sorte frøstande, som modspil til den lysende græs. Jeg vælger de to, som vil passe perfekt til mit lille haveprojet, men venter med købet og plantningen til april, når foråret er i sigte.

Det er dejligt på denne årstid at planlægge nye tiltag i haven, drømme om lys, varme, vækstkraft og sommertid igen. Har du lyst til at studere prydgræssernes mange anvendelsesmåder, er der inspiration at hente i en nylig udkommet bog med titlen ”Design med græsser” skrevet af græseksperten Poul Petersen, ejer af Overdam Planteskole, og journalist og forfatter Nina Ewald. Her er mange gode inspirationsbilleder og fortællinger om græssernes brug. Bagerst i bogen er et omfattende og fint katalog med foto og beskrivelser af de enkelte prydgræsser foruden udvalgte, gode stauder, som går særlig godt i spænd med græsserne.

En havetur i november sætter i sagens natur fokus på andre ting end i sommerhaven, ikke mindst når det gælder blomstrende stauder. På denne årstid lægger man mærke til skønne og særprægede frøstande, og man lægger mærke til stauder, som stadig har pæne blade.

Det er her, at stauden løvehale, Phlomis russeliana, kommer ind i billedet. Jeg blev så overrasket over at se, hvor smukt løvehale bredte sig med stadig grønne, bunddækkende blade i et bed på planteskolen.

Løvehalen har stringente, fuldstændig ranke blomsterstilke, hvor frøstandene nu ses som små hatte på stilkene. Om vinteren med rim og sne bliver de særlig skønne.

Jeg forestiller mig, at en kombination af løvehale som et tæppe i forgrunden med den meget oprette græs havesandrør, Calamagrostis acutiflora, bagved, vil se smukt ud.

Mulighederne er utallige!