Prydplante truer skotske regnskove

Fra pæne velholdte haver har rododendronen spredt sig til den vilde natur – og det er særligt et problem i de skotske skovområder, der har status af regnskov

Rododendron Ponticum har et sejlivet rodnet, hvilket gør det svært at fjerne den fra de skotske tempererede regnskove, hvor prydplanten truer den naturlige balance. Her ses unge, der bruger sommeren på at fælde rododendron i de skotske regnskove.
Rododendron Ponticum har et sejlivet rodnet, hvilket gør det svært at fjerne den fra de skotske tempererede regnskove, hvor prydplanten truer den naturlige balance. Her ses unge, der bruger sommeren på at fælde rododendron i de skotske regnskove. Foto: Woodland Trust.

Hele ni steder i Storbritannien har skovområder status af regnskov, som ellers mest er et subtropisk fænomen.

Men de britiske regnskove er under trussel fra en af havefolkets favoritter – rododendronen. Det er blot 250 år siden, at planten kom til Storbritannien fra Den Iberiske Halvø. Men den storblomstrende plante spreder sig fra kultiverede haver og truer nu de resterende britiske regnskove, hvor vækstbetingelserne er optimale.

Problemet er særligt udtalt i Skotland, fortæller kommunikationsmedarbejder George Anderson fra den skotske afdeling af naturorganisationen Woodland Trust.

”Vi har to store problemer. Det er hjorte, der spiser friske skud, og så er det rododendroner. De tager over, skygger og forgifter jordbunden for andre planter samt tager sollyset, så det er en meget aggressiv plante, som andre arter ikke kan konkurrere med,” fortæller han.

Det er ikke alle rododendroner, der er problematiske, men helt specifikt arten Rododendron Ponticum. Den har et rodnet, som det tager flere år at slippe af med, fordi planten bliver ved med at komme tilbage.

Foto: Woodland Trust

”Problemet er, at man har brugt Ponticum-arten til at pode andre arter på, fordi den har så solide rødder. Men mange gartnere har nu erkendt, at det er uholdbart, fordi den er ustoppelig,” fortæller George Anderson.

Regnskove var tidligere udbredte langs hele den europæiske atlanterhavskyst, men findes nu kun sporadisk i det nordlige Spanien, få steder i Frankrig, i Norge og så på de britiske øer og i Irland. De er ikke som tropiske regnskove, men såkaldte tempererede regnskove, som trives i områder med høj nedbør og et mildt klima, og er kendetegnet ved høj biodiversitet med lav, mos og bregner under træerne.

I Skotland er der kun 30.000 hektar tilbage – hvilket blot er to procent af de skotske skovområder – og over en tredjedel af regnskovene har problemer med rododendron.

Professionelle skovhuggere får i denne sommer hjælp fra frivillige fra organisationen Raleigh International. Den sender normalt unge ud til projekter i regnskove som Amazon-området, men det har coronakrisen sat en stopper for, og de unge bruger i stedet ferien på at bekæmpe rododendron i de skotske regnskove.

Hvor de britiske øer på vestkysten nogle steder har et vådt klima, som giver nogle skovområder karakter af regnskov, så er det ikke tilfældet i Danmark, oplyser direktør Henrik Herold fra Randers Regnskov, hvor regnskoven kun findes indendørs.

Han har ved selvsyn set, hvordan rododendron er et stort problem i skotske skove, men i Danmark er det ifølge Miljøstyrelsen særligt bjørneklo og japansk pileurt, som er problematiske blandt de såkaldte invasive plantearter, der ikke naturligt hører til i den danske fauna.