Frosten, den ubarmhjertige vibysjællandske frost, kom som en tyv om natten, helt præcist natten til søndag. Mens vi andre lå og gassede os over den ekstra time, overgangen til vintertid gav, så led dele af køkkenhaven en pludselig og uventet forfrysningsdød.
”Mor, det har sneet!,” lød det fra datteren ved synet af rimfrosten på græsset.
”Argh!,” svarede forældrene i kor, stadig under dynen.
Det var nu ikke helt sne, men frostgraderne var nok til med ét slag at tage livet af frilandstomaterne og squashplanterne, som måske nok også levede på lånt tid. Persille og koriander har også haft det fint udenfor indtil nu, men da sollyset ramte de stivfrosne blade, blev de bløde og gennemsigtige på den helt forkerte måde.
Vi trak i flyverdragterne alle fire og gik i damage control - mode, fik reddet, hvad reddes kunne. De frilandstomater, der ikke var blevet bløde, grønne som halvrøde og gule, blev høstet. De sammenklaskede planter blev smidt på komposten.
Ungerne blev sat på fræserens lad og tøffet over til vores kære nabo, der venligt donerer en halmballe eller to, når vi behøver det.
Porrer og grønkål er hårdføre og holdt stand mod frosten hele sidste vinter. Men palmekålen, den skønne, mørkegrønne Nero di Toscana, som virkelig har været en glæde at høste af her i efteråret, rosenkål og romanescokål (de to sidste sorter har sat så små hoveder, at det næsten er en joke) er vi mere usikre på. Måske ved I læsere, om disse sorter også kan tåle frosten?
For en sikkerheds skyld blev kålene i går ”puttet” med masser af halm, og heldigt for os holdt den ellers også berygtede vibysjællandske blæst, der i samspil med frosten kan få en cykeltur over de flade marker til at føles, som om man er Dr. Zhivago, sig i ro.
Vi håber, det kan udskyde kåldøden en smule. De mange nedfaldne blade i indkørslen blev fejet sammen og lagt rundt om bærbuskene, som vist også har godt af et tæppe om rødderne.
Puttedagen blev afsluttet med slagtning af en stor kylling og besøg af nye venner. Vi frygter – efter en rar henvendelse fra foreningen Frit Fjerkræ oven på den seneste klumme – ikke længere, at den hjemmeavlede hane giver misdannede kyllinger.
”Fugle er generelt ikke særligt følsomme over for indavl. Faktisk findes der eksempler på meget livskraftige høns af racen danske landhøns, der ikke har fået tilført nyt blod i 26 generationer!”, skriver formand Finn Jensen i en mail.
Aner ikke, hvor lang tid 26 hønsegenerationer er, men vi satser på, at blodets bånd i hønseflokken er brudt til den tid.