Prøv avisen

Regimentets datter

18 Postkort fra far. Tyskerne angriber. (Schleswig?) Foto: Picasa

Første Verdenskrig set gennem et barns øjne Elfride Hoeghs lærerkollega har skrevet historien om Elfrides erindringer om Første Verdenskrig

Elfride Hoegh blev født i 1911 i en dansksindet familie i Sønderjylland, som fra 1864 havde været tysk. Faderen, Hans Peter Hoegh, blev født i 1877. Han blev som 37-årig indkaldt til den tyske hær den 1. august 1914. Familien ejede en stor gård i nærheden af Kobbermølle, hvor jernbanen til Padborg gik lige forbi. Elfride, der kun var tre år, da krigen brød ud, kan ikke huske, at faderen forlod dem midt om natten for at gå de 10-15 kilometer til Flensborg. Han skulle stille ved regiment 84 i Kassel.

Moderen har også fortalt, at kirkeklokkerne klemtede som tegn på, at soldaterne skulle stille omgående på deres kaserner. Men Elfride husker derimod de udsmykkede tog, der næste dag passerede tæt forbi gården med syngende og hurraråbende soldater, der skulle til fronten. De viftede med grene og blomster, da de troede, at de skulle ud at vinde krigen i en fart.

LÆS OGSÅ: Sindet var dansk, uniformen tysk

Faderen sendte et postkort hjem hver dag for at vise, at han var i live. Han havde altid en blækstift på sig i skyttegravene. Soldaternes kort blev stemplet som feltpost og sendt uden frimærker. Alle gratis postkort kunne bruges, selvom det var med tysk propaganda.

Hans Peter Hoegh var efter et års tid hjemme på orlov i et stykke tid (måske sygeorlov). Her så han, at konen ikke kunne klare landbruget, da det var umuligt at få arbejdskraft, når alle yngre mænd var indkaldt. Resultatet var, at han tog ind til Kreditforeningen i Flensborg og sagde: I kan overtage skidtet, for nu flytter vi.

Hustru og barn måtte derpå med ud til krigsskuepladsen, hvor de blev placeret i et værelse i en landsby 10-15 kilometer bag fronten. Når regimentet flyttede, rejste familien med, og det første, faderen sørgede for på det nye sted, var at finde et sted i byen, hvor de kunne bo. Kone og barn var på den måde med både ved Øst- og Vestfronten, og Elfride blev opdraget blandt soldaterne, der huggede barnevogne eller sportsvogne med mere til den lille pige, der hurtigt blev regimentets datter. Første vinter var ved fronten i Frankrig, og senere blev det i Rusland. På en af flytteturene kom de til Haderslev, hvor det lykkedes at få en lejlighed. Her blev møblerne stående, når far skulle til fronten igen. Vi var altid sultne og plaget af lus, som trivedes godt hos soldaterne, selvom de skulle være aflusede, når de kom hjem på orlov, har hun fortalt.

Ved de årlige soldatersammenkomster efter krigen skulle Elfride altid deltage sammen med faderen, selv efter at hun var blevet voksen og lærer. Det fortsatte, lige til Anden Verdenskrig brød ud, hvor man ikke kunne holde den slags møder mere. Desuden var mange af regimentets soldater døde på dette tidspunkt.

Hans Peder Hoegh tillagde sig efterhånden skæg og gik med stok for at se ældre ud. Desuden fortalte han, der tidligere havde været tømrer- og murermester, at han var skomager. Han havde som ung arbejdet hos en skomager i Kliplev, da han blev syg ogikke kunne tåle udendørs arbejde. På den måde fik han overladt et skomagerværksted bag frontlinjen.

I slutningen af krigen blev han sat til at opkøbe hør og hamp i Rusland. Her fik han imidlertid dysenteri og blev indlagt på et lazaret og senere overflyttet til Haderslev, hvor mor og datter boede på dette tidspunkt.

Men han måtte atter tilbage til fronten. Under tilbagetrækningen fra øst var der slagsmål blandt soldaterne om at komme med de sidste tog, da ingen ønskede at blive russiske krigsfanger. Hans Peder Hoegh blev hjemsendt kort før jul i 1918, og var den eneste i familien, der ikke blev såret.Morbroderen, der blev invalid, fik efter krigen udbetalt 10 kroner om måneden i erstatning resten af livet. Han havde fået granatsplinter i kroppen, som i 1960erne var årsag til, at han fik sat benet af.

Elfride Hoegh mistede fotoalbummet med billeder fra Første Verdenskrig ved en skilsmisse i 1958, men fik det tilbage cirka 10 år senere, hvor jeg så albummet og fik et interview med hende. Vi var begge blevet ansat som lærere ved Hillerødsholmskolen i 1959. Senere fik to af mine elever i 9. klasse i historie lejlighed til at besøge hende og affotografere 38 af albummets billeder, som de selv valgte ud.

Fru Hoegh havde moderen, der var født Thoms, og en datter, der blev lærer, boende. Sidste skoledag som lærer for Elfride Hoegh var den 31. oktober 1973.

06 Infanteri 11/12 1916. Far i midten Foto: Picasa