Rejs med og få unikke græske oplevelser

Tag med Kristeligt Dagblad og Mols Rejser på en læserrejse til den græske halvø Peloponnes den 16. til den 23. maj 2022

vvvv
Vvvv.

Nogle af antikkens største arkæologiske fundsteder ligger på Peloponnes. På rejsen besøges det gamle Korinth (Unesco), der var Peloponnes’ største og rigeste antikke by. Her oplever deltagerne udgravningerne samt resterne af den taler tribune, hvorfra apostlen Paulus talte til korinterne.

Et andet Unesco-besøg er middelalderbyen Mystras, der blev anlagt i 1200-tallet af frankere. Byens storhedstid var dog under byzantinsk styre i 1300-1400 årene med 30.000 indbyggere.

I denne periode udviklede Mystras sig til et dynamisk lærdomscentrum i den senbyzantiske verden.

Korinthkanalen var på tegnebrættet hos kejser Nero år 67, men blev først færdiggjort i 1893 og gjorde det muligt at skyde genvej fra Det Ioniske Hav til Ægæerhavet. Deltagerne skal på sejltur på den smalle kanal med de stejle udhuggede sider.

Udgangspunktet for læserrejsen er den maleriske fiskerby Tolo ved Middelhavet. Hotellet ligger lige ud til Middelhavet, og er omgivet af bakkede olivenlunde. Ofte er det dog de små lokale besøg, der på sigt lyser klarest i erindringen.

Det er måske besøget på vingården i Nemea vindistriktet, eller det lille ouzo-destilleri, som byder på gavmilde smagsprøver, eller søndagsmessen i den lokale kirke, der giver anledning til en spændende fortælling om den græsk-ortodokse kirkes traditioner.

Derudover skal deltagerne på en smuk togtur op gennem bjergene, picnic tur i båd til en stille lagune, og på udflugt til øen Poros i den Saroniske bugt samt høre et interessant oplæg ved hotelejeren om Grækenland i dag – en almindelig grækers version af landets situation.

I sidste halvdel af maj lægger dagtemperaturen mellem 19-25 grader og Middelhavet er dejligt varmt.