Rejs til Israels religiøse og verdslige helligsteder

Tag med Kristeligt Dagblad og Albatros Travel på kulturrejse til Israel den 1. maj til den 8. maj 2018 og bliv endnu klogere på Israels religiøse og verdslige helligsteder

Udsigt over den gamle bydel i Jerusalem, der besøges på rejsen.
Udsigt over den gamle bydel i Jerusalem, der besøges på rejsen. . Foto: Getty Images/ iStockphoto.

Vi skal besøge Israels tre hovedbyer: Jerusalem, Haifa og Tel Aviv. Ifølge israelerne er der en klar arbejdsdeling mellem de tre hovedbyer: Jerusalem beder, Haifa arbejder og Tel Aviv fester.

En rejse til Israel er en rejse til bibelhistoriens og skoletidens undervisning. Vi rejser i patriarkernes, Kong Davids, romernes, Johannes Døberens, Jesu, Josefus’ og korsfarernes fodspor.

Men rejsen er også et møde med det moderne Israel, dets tilblivelse og historie.

Rejsen indledes i Jerusalem, hvor vi lægger ud med at besøge Oliebjerget, hvor Himmelfartskapellet og Maria Gravkirke befinder sig. Når man står på Oliebjerget og kigger over mod Jerusalems Gamle By og Tempelbjerget, har man en fantastisk udsigt til nogle af den gamle bys helligsteder, jødernes Vestmur, kristendommens Gravkirke og islams Klippemoské og Al-Aqsa-moské, der ligger på Tempelbjerget.

På vores rejse skal vi naturligvis også besøge grotterne i Qumran, hvor en beduindreng på jagt efter en bortløben ged i 1947 fandt den første af Dødehavsrullerne. Vi skal også opleve klippefæstningen Masada. Herfra fortsætter vores rejse til Det Døde Hav.

Vi skal tilbringe en dag med besøg i Cæsarea, der har været både romersk koloni og korsridderby, Nazaret, hvor Jesus blev født, og som er spækket med steder, hvor Jesus udførte mirakler. Vi besøger de mest berømte af disse steder, inden vi fortsætter til Genesaret Sø, hvor Jesus gik på vandet.

Vejen går også forbi en kibbutz, korsridderbyen Akko og havnebyen Haifa. Mange andre spændende, historiske steder med religiøs betydning præger denne rejse, der afsluttes i Tel Aviv, hvor vi får mulighed for at besøge ”Den Hvide By”, der kom på Unescos verdensarvsliste i 2003.

Svend Lindhardt, rejseleder og cand.mag. i historie og religion, har mange års erfaring som rejseleder i Mellemøsten. Svend har stor viden om Mellemøsten og værdsætter muligheden for at formidle sin viden, der hvor tingene engang foregik og stadig foregår. Han er derudover forfatter til en række bøger om kristen zionisme, islam og fundamentalisme.

Henrik Halvorsen er rejseekspert ved Albatros Travel.

Kom helt tæt på det for jøder hellige sted Grædemuren i Jerusalem.
Kom helt tæt på det for jøder hellige sted Grædemuren i Jerusalem. Foto: Boris Katsman
På vores rejse skal vi naturligvis også besøge grotterne i Qumran, hvor en beduindreng på jagt efter en bortløben ged i 1947 fandt den første af Dødehavsrullerne.
På vores rejse skal vi naturligvis også besøge grotterne i Qumran, hvor en beduindreng på jagt efter en bortløben ged i 1947 fandt den første af Dødehavsrullerne. Foto: iStock