"Det' en ommer!": Reklameslogans sniger sig ind i sproget som faste udtryk

Reklamer kan bidrage med fjollede udtryk, der sætter sig fast i sproget og bruges i alvorlige sammenhænge om for eksempel politiske beslutninger

Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt.

Udtrykket det er en ommer eller rettere det’ en ommer blev banket fast i dansk omkring 2009-2010. I en serie af tv-spots for Tuborg spillede skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Peter Frödin et reklamebureau. Frödin var medarbejderen med de noget vidtløftige idéer, mens den kritiske og mere jordbundne chef, spillet ret så maskulint af Lehfeldt, brølede ”det’ en ommer”.

Så var det sagt! Vendingen sidder stadig stærkt i sprogbrugen. Jeg bemærkede den senest forleden i Fyens Stiftstidende, hvor lederskribenten kaldte de offentlige myndigheders håndtering af de medicinske forsøg med cannabis for en ommer.

Slogans: gælisk og amerikanisering

Der investeres enorme summer i markedsføring. Tidligere var reklamer oftest bygget over hårdtslående slogans, som i dette tænkte eksempel: Hvidvask’ vasker bare hvidere!

Produktets navn hamres fast, som i reklamerne for Star-øl fra bryggeriet Stjernen efter Anden Verdenskrig:

”Vil du med hen å’ se Louise bar? Nej tak, jeg vil meget, meget hel’re ha’ en Star.”

Her var tunge drenge som Dirch Passer og Kjeld Petersen i spil.

Ordet slogan lader sig flertals-bøje både som sloganer og slogans.

Så kan man vælge mellem en måske lidt tung fordanskning og en engelsk version. Ordet har i øvrigt rod i gælisk, sluaghgairm, der betyder kampråb eller krigsråb, så jo, der er aggression i et slogan.

Forfatteren Jacob Paludan advarer i essaysamlingen ”Feodor Jansens Jeremiader” fra 1927 om den voldsomme amerikanisering, der blandt andet er i brugen af slogans, for som han siger:

”Et godt nyt Slogan med Smæld i sætter altid Hjorden i livlig Drift.”

Paludan skulle bare se, hvordan kampråbene gjalder i vor tid.

Vendinger, der bliver siddende

Moderne reklamer bygger i mindre grad på egentlige slogans, men er ofte små selvstændige fortællinger og med en morsom pointe.

Et eksempel er reklamefirmaet Nørgaard Mikkelsens kampagne for fiskeribranchen i slutningen af 1990’erne, hvor Gunnar og Minna, spillet af Niels Olsen og Kirsten Lehfeldt, satte krog i budskabet om, at fisk ”ikk’ var så ringe endda”. Den vending kører stadig i sproget, og det er jo sjovt, at der helst skal ligge en provinsdialekt i bunden, som her i det jyske underspil.

Folkesjælen blev også ringet op i Sonofons fortælling fra omkring 2001 om Polle fra Snave, hvor mobiltelefonen blev en folkelig mobillos, farvel til farveller, og der var pæng’ i lortet. Den syngende fynske teaterdialekt fik en skrue.

Udtryk optages i ordbogen

Disse commercials virker gennem deres humor samt på en vis sproglig og billedmæssig originalitet. De bliver siddende lige i skabet, som man sagde engang. De skaber formentlig salg, og de går ind i sproget som faste udtryk – i hvert fald for en periode.

Udtrykket ”det er en ommer” er optaget i ”Den danske ordbog”. Det var reklamen for en dansk øl, der fik den bragt ud på de tørre læber og i reklamen stavet som ”om’er”. Men faktisk blev udtrykket ikke ”opfundet” der.

Ordbogen og sprognævnet har registreret udtrykket ”det er en ommer” i brug i begyndelsen af 1990’erne, hvor det var slang blandt unge for at lave noget om eller fortryde noget.