Alvoren står malet i den 40-årige Uris ansigt, mens han langsomt vender og drejer en gulgrøn citron foran sit fuldskæggede ansigt. Forsigtigt lader han sin pegefinger glide hen over dens nubrede skal.
”Det er nu nogle flotte frugter, de sælger i år,” brummer han for sig selv, men ender alligevel med at lægge den tilbage i stakken af de andre citrusfrugter.
Formen mindede for meget om et granatæble, forklarer han. Og det duer ikke, når målet er at finde den smukkeste og mest fejlfri citrusfrugt i hele Jerusalem.
For de fleste vil det at købe en citron blot være en trivialitet. Men for ortodokse jøder er det en videnskab. I hvert fald i dagene op til den store, jødiske helligdag løvhyttefesten, der begynder i aften. Her lyder de religiøse forskrifter, at man skal udvælge sig den smukkeste citrusfrugt.
Uri er derfor ligesom flere hundrede andre ortodokse jøder draget til et stort marked i det centrale Jerusalem, hvor der i dagene op til sukkot, som løvhyttehøjtiden også kaldes, bliver solgt særlige etrog-citroner til højtiden. Tilsvarende markeder er de seneste dage skudt op over hele Israel.
Rundt om de travle markedsboder står alvorsfulde mænd med store, sorte hatte og hvide skjorter og nidkært studerer de karakteristiske og knudrede etrog-citroner i timevis. Nogle står med forstørrelsesglas og gennemgår skallen centimeter for centimeter, mens andre prøvende holder dem op mod lyset for at vurdere farven.
Ud over etrog-citroner bliver der også solgt pile- myrte- og dadelpalmegrene på markedet. Tilsammen udgør grenene og etrog-citronen den buket, som jøder skal skaffe sig inden højtiden. Men man går ikke bare ud og køber varerne på markedet. Der er en lang række kriterier og regler, de skal opfylde for at kunne bruges til sukkot.
”Først og fremmest skal formen være perfekt, og der må ikke være nogen fejl på skallen. Men i sidste ende har vi alle hver vores meninger om, hvad der skal til for at gøre en etrog smuk,” siger Uri, der har sat et par timer af i dag til at udvælge sig en citron.
Påbuddet om højtidscitronen kommer fra en passage i Bibelen i 3. Mosebog, hvor Gud forklarer Moses om reglerne for forskellige højtidsfejringer. En af befalingerne til israelitterne lyder, at de op til løvhyttefesten skal tage frugten af smukke træer. Og disse frugter er traditionelt blevet tolket som etrog-citroner.
Der er fundet talrige billeder af etrog-citroner i udgravninger af tusinde år gamle synagoger i Israel. Og citronen har længe været et af jødedommens genkendelige symboler sammen med for eksempel den syvarmede lysestage.
Selvom der findes visse formelle kriterier for en smuk etrog, er der over årene også opstået et væld af forskellige traditioner og præferencer i forskellige forgreninger af jødedommen.
”Alle kommer for at finde den bedste etrog. Men det er ofte noget vidt forskelligt, de leder efter. En bestemt etrog kan for eksempel være perfekt for en ashkenazi (europæisk jøde), mens en sefardi (orientalsk jøde) aldrig kunne finde på at købe den,” siger Yoseph, en af de unge citrussælgere på markedet.
Han løfter en særlig stor etrog-citrus op fra sit bord og forklarer, at det er en speciel sort, der stammer fra Yemen, og som også hovedsageligt bliver solgt til yemenitiske jøder.
”Der er en tradition, som siger, at denne type var den oprindelige, som israelitterne tog med sig fra eksilet i Egypten. Nogle jøder mener, at det er den helt rigtige etrog at købe. Men det er klart, at man kommer til at betale ekstra for den tradition,” forklarer Yoseph.
Priserne i hans bod starter fra 70 kroner for en almindelig etrog og 110 kroner for de yemenitiske. Men man kan få citrusser på markedet til helt op til et par tusinde kroner. De høje priser vidner om den meget korte sæson, sælgerne har til at få solgt deres citroner. Højtidsmarkedet har kun åbent i tre dage op til sukkot, hvorefter der ikke er megen efterspørgsel på de særlige frugter.
Derudover er det noget af en kunst at dyrke etrog-citroner, så de bliver smukke og fejlfri, forklarer Uriel, en anden af markedets unge sælgere, der har specialiseret sig i luksus-etroger. Dyrkningen skal følge en lang række religiøse regler og er under streng kontrol af rabbinere. Og der skal ikke meget til før, at der kommer skader på skallen, siger han:
”De bedste etroger skal vi ud på marken og pakke ind i skumgummi allerede før, de bliver høstet.”
Uriel tager en farvestrålende papkasse frem og hiver forsigtigt en funklende gul etrog ud, der som en anden årgangsvin er pakket ind i et tykt skumgummihylster. Det er en klassisk, flot udgave af en etrog til godt 500 kroner, forklarer han.
”Farven er meget ren, og frugten er helt uden skader fra blade og dyr. Det vigtigste er den øverste tredjedel. Den skal være perfekt og skinnende, og det er den del, de fleste bruger mest tid på at studere,” siger han.
Der er forskellige traditioner for, hvad man bruger etrog-citrussen og de tre grene til under sukkot. En af de vigtigste forskrifter lyder, at man skal bede en bøn, hvor man holder en buket af alle fire dele ud til de fire verdenshjørner.
Efter sukkot er der mange, der koger marmelade af etrogen eller sætter tørrede nelliker i den og lader den stå og dufte i hjemmet som et minde om højtiden.