Ny teknologi har altid fremkaldt en blanding af fascination og rædsel. H.C. Andersen levede i en tid, hvor dampmaskinen blev gjort anvendelig. Det fascinerede ham voldsomt, at den kunne trække en lang række af tunge vogne på skinner og bevæge et kæmpestort skib. Han var vildt imponeret over det nye og over teknologi, men samtidig skræmt over de forvandlinger, han også så, det ville medføre. Andersen kaldte dampmaskinen for Mester Blodløs, for egentligt liv og en sjæl havde maskinen trods alt ikke.
I første halvdel af det 20. århundrede udkastedes nye teknologier, og den ene roman eller film efter den anden skildrede rædslen i fantastiske scenarier. Fritz Langs ”Metropolis” fra 1927 er et eksempel på scener af en rædselsvækkende fremtid. Senest og cirka fra og med 1990’erne er det computerteknologien, der især har produceret angstens sprog og billeder. Nu erobrede maskinerne, mente man, da endegyldigt det menneskelige og trængte ind i hjernevævet.
Vi har gang på gang skreget ”gewalt”. Robotterne kommer! Som regel har teknologien så alligevel føjet sig og er blevet til tjeneste – omend nok med en vis fremmedgørelse som følgesvend. Dronerne, som jeg skrev om for nylig, er eksempel på det samme. Først var de farlige, blinde forførere. Nu anses de primært for at være nyttige.
Panik og polemik har der været i det 20. århundrede om robotter! Snart vil de være intelligente og ondskabsfulde fjender med egen eksistens. Mester Blodløs!
Ordet robot er oprindeligt udviklet af det tjekkiske ord robota, der betyder slavearbejde eller hoveri. I 1921 fik den tjekkiske forfatter Karel Capek, der måske er mest kendt for romanen ”Krigen mod salamandrene”, et drama opført i Prag, som han kaldte ”R.U.R.”, der var en forkortelse af – og her på engelsk – Rossum Universal Robots. I dette skuespil, som rummer stærkt dystopiske billeder af fremtiden, introducerede Capek første gang ordet robot. Siden er det gået ind i de fleste sprog i verden som betegnelsen for en menneskelignende maskine, der er udstyret med teknik.
Vores forestillinger af sådan en robot har været forbundet med rædsel: kæmpesalamandre, gigantiske insekter, pladebeklædte væsner, der har alle menneskelige egenskaber minus empati, kærlighed og følelse. Ordet robot er ikke bare løbet ind i sproget for at karakterisere denne maskine, men også i vendinger som robotagtig, der betyder, at noget sker uden tanke, mekanisk og uden følelser. Robotmaskine, robothjerne er andre ord, der melder om Mester Blodløs. Robotten har optrådt her og der og alle vegne i skrækvisioner og altid i en menneskelignende skikkelse omend ofte tilsat sataniske attributter.
I dag er udviklingen og fremstillingen af robotter til industrielle formål eller til velfærds- og hjælpeformål en af Danmarks nye, store videns- og produktionssatsninger. Forskning og udvikling har sat robotterne på dagsordenen. De ligner ikke mennesker, der går rundt og siger bipbip eller bizz bizz, men er i stedet ofte forlængede arme, der tager over, hvor vore rygge og arme blive trætte. Robotterne ordner det trivielle. Mester Blodløs slår plænen, støvsuger og klarer det trivielle. Det er der muligvis også noget hjerneblødhed i.