Der har været en intens diskussion af robotter hen over julen og nytåret, ligesom statsministeren henviste til dem i sin nytårstale. Robotterne kommer! Faktisk er Danmark meget langt inden for den forskning og teknologi, som skal udvikle robotter, der kan indgå i produktion, service med videre.
Vi er også langt fremme, når det gælder udvikling af såkaldt velfærdsteknologi og herunder robotter i pleje- og sundhedssektorerne. Bliver det fedt med robotter? Befrier de os fra hårdt, nedslidende og monotont arbejde? Eller stjæler de arbejdet fra folk og besætter de menneskelige områder?
Ordet robot er oprindelig groet i et skønlitterært værk. Ordet og begrebet optrådte nemlig første gang i et skuespil af den tjekkiske forfatter Karel Capek, der levede fra 1890 til 1938. Skuespillet blev opført første gang i 1921 og hedder ”Rossumovi univerzální roboti” på tjekkisk eller blot R.U.R. På engelsk hedder det ”Rossum’s Universal Robots”.
Dramaet udspiller sig handlingsmæssigt i fremtiden og skildrer, hvordan man har ”kunstige mennesker”, som kan udføre pligtarbejde. De kunstige personer kan tænke, men har ingen sjæl, menneskelig kreativitet eller følelser. Robotterne, som Capek kalder de kunstige menneskelignende maskiner, gør imidlertid de rigtige mennesker overflødige og udrydder dem til sidst!
Skuespillet er vist ikke oversat til dansk, men det er mange andre af Capeks science fiction-værker, blandt andet romanen ”Krigen mod Salamandrene”, der udkom på dansk i 1936. Den rummer en frygtelig dystopi om det onde, der kravler op fra havet og besætter den menneskelige verden med kulde og ondskab. Der er klare referencer til både kommunismen og nazismen, som Capek hadede og frygtede.
Det var Karels bror Josef, som siden omkom i kz-lejr, der fandt på, at Karel skulle anvende ordet robot. Ordet kommer fra det tjekkiske ”robota”, der betyder slave- eller hoveriarbejde. Robotten er altså født som slave eller som skygge af et menneske! Men slaver og skygger kan tage magten! Det ved vi fra H.C. Andersens ”Skyggen”, hvor den lærde mands skygge overtager hans viden, færden og persona for så til sidst at få ham henrettet. Samme grumme tænkning er der i Capeks værker.
Litteraturen er rig på værker, der giver mæle til angsten for, at teknologien, maskinerne eller ”det andet” tager magt og overtager det menneskelige. I Capeks samtid skildrer filminstruktøren Fritz Lang teknologiens sejr i ”Metropolis”. Capeks landsmand Franz Kafka skildrer fremmedgørelsen, siden fortæller George Orwell sin big brother i romanen ”1984”. Endnu senere, i 1969, skildrer Stanley Kubrick i filmen ”Rumrejsen år 2001” computeren HAL’s sejr over menneskene på rejsen mod fremtiden. I de seneste årtier er der dog skabt nye billeder af computeren og al dens væsen. I ”Star Wars”-serien er computere eksempelvis menneskelige på en ny måde.
Robot er altså oprindeligt tjekkisk og litterært. Siden har det vundet indpas i sprog verden over. Vi diskuterer stadig, om robotten er tjener eller herre, en hjælper eller et menneskelignende misfoster uden sjæl og empati. Angsten for vore egne skygger er en del af det at være menneske. Den kan vi ikke overlade til robotterne.