Roder mænd mere end kvinder?

Både mænd og kvinder kan være rodehoveder, men kvinder lægger mere mærke til detaljer, lyder det fra en oprydningsekspert

Hvis man kommer fra et hjem, hvor der er blevet rodet meget, arver man det ofte. Men det har ikke noget med køn at gøre – både mænd og kvinder kan være rodehoveder.
Hvis man kommer fra et hjem, hvor der er blevet rodet meget, arver man det ofte. Men det har ikke noget med køn at gøre – både mænd og kvinder kan være rodehoveder. . Foto: Iris/Ritzau Scanpix/modelfoto.

Børnenes legetøj ligger drysset ud over stuegulvet, og køkkenet sejler i opvask og rester fra aftensmaden. Pludselig jokker du venstre strømpesok direkte ned i den skruetrækker, som din mand lagde fra sig i sidste uge, da han skulle ordne et løst beslag i køkkenet.

Og så bryder helvede løs. For hele hjemmet ligner ærlig talt noget, som ville kunne tage pippet fra de fleste, der oven i familielivet også skal balancere et travlt arbejdsliv. Nu er det simpelthen nok!

Situationen her er et tænkt eksempel, men den minder meget om de scenarier, oprydningskonsulent Kamille Sommer hører om, når hun skal hjælpe sine kunder med at få styr på et rodet hjem. Ofte er det frustrerede kvinder, som ringer til hende, når rodet har taget overhånd.

”Jeg tror, mange kvinder står med mere ansvar i hjemmet end mændene. Det ligger også i den opdragelse, vi får. Selvom der er mange mænd, der laver mad og gør rent og rydder op i dag, så tror jeg, at kvinder har sværere ved at leve med rodet, fordi de går op i nogle andre ting end mænd,” siger Kamille Sommer.

Hun mener ikke, at mænd generelt er nogle større rodehoveder end kvinder. Har man svært ved at holde orden, handler det om, at man aldrig har lært de færdigheder, der skal til for at skabe struktur i tingene.

”Hvis man kommer fra et hjem, hvor der er blevet rodet meget, så arver man det ofte. Hvis dine forældre ikke har lært dig, hvordan du skal håndtere dine ting, så følger det ligesom bare med. Der er også dem, som er vokset op i et hjem, hvor mor eller far har gjort det hele, og så har man heller ikke lært at tage stilling til sine ting,” siger Kamille Sommer.

Psykolog Susanne Wich har i sin konsultation mødt flere kvinder, som adresserer rod og uorden som en yderligere stressfaktor, hvis de først er gået ned med stress. Samtidig peger hun på, at der i samfundet er en generel tendens til, at man skal fremstå perfekt, som særligt kvinder går op i. Her er oprydning også blevet en medspiller.

”I dag skal man flashe alt på de sociale medier. Det handler både om personligt udsende, hvordan ens hjem tager sig ud og om måden, man viser sine børn frem på. Der er et vældigt socialt pres i forhold til, hvad man skal og ikke skal,” siger hun.

Ifølge Susanne Wich prøver de fleste at deles om opgaverne, men tendensen er nok alligevel, at kvinderne ser rodet før mændene, fordi de er mere detaljeorienterede. De kæder i højere grad det perfekte liv sammen med den person, de er, og er også mere tilbøjelige til at tænke over, hvad andre tænker om dem.

Psykolog og direktør for Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due er enig i, at vi lige nu lever i en tid, hvor mange er ekstremt optagede af det materielle og det ydre. Men ser man bort fra de negative effekter af tendensen, kan han sagtens se fornuften i at gøre noget ved rodet. Ikke mindst for parforholdets skyld:

”Rod er en symbolsk påmindelse om, at der er noget arbejde, der ligger foran en. Det kan man blive udmattet af, og når man er det, er man mindre konstruktiv i dialogen med sin kæreste eller ægtefælle. Så rod er både noget, der stresser i sig selv, og noget, der kan udløse bebrejdelser af den anden. Derfor er det fornuftigt og befordrende at tænke i gode systemer, for hvis vi kan spare tid og frustrationer, får vi mere overskud til at være kærlige og konstruktive over for hinanden,” siger Mattias Stølen Due.