Romaer fletter kurve til grækerne

Det fine håndværk som kurvemager udøves og føres i Grækenland videre af især romaerne, der her værdsættes for deres færdigheder og sans for tradition

Kurvemagerens bil, der både er butik, udstillingsvindue og transportmiddel.
Kurvemagerens bil, der både er butik, udstillingsvindue og transportmiddel. . Foto: Johan Zimsen Kristiansen.

Enhver, der har besøgt Grækenland og rejst rundt enten på fastlandet eller mellem de mange små øer, har med stor sandsynlighed bemærket de smukt proportionerede og flettede kurve, som dukker op alle vegne. Hvad de færreste måske ved er, at disse kurve for en stor dels vedkommende er lavet af romaer, som i den almindelige græske befolkning er anerkendt som udsøgte håndværkere.

De græske kurve fremstilles af forhåndenværende materialer, det vil sige mørke olivengrene og en regionalt voksende lys, langstrakt og hårdfør sivart. Kombinationen af de to farver giver kurvene en lethed og en elegance, og når materialet er helt friskt, kan kurvens ejer følge, hvordan de lyse vidjer skifter farve fra spæd grøn over sart hvidlig til helt gylden, efterhånden som kurven tages brug.

Når kurvene er bedst, er de flettet helt fast, og forholdet mellem hank og korpus er nøje afstemt med sikkert blik for stramhed og æstetik. Samtidig findes kurvene i alle størrelser. Hvor de mindste kan bruges til for eksempel æg, løg og små grøntsager, er de største kurve nærmest regulære kar, der kan bruges til vasketøj eller til opbevaring af brød hos bageren. Kurven er en solid beholder. Grækerne holder af deres kurve og giver dem nødigt fra sig.

Samtidig er kurven en handelsvare, og flettehåndværket udgør på den måde en hæderlig og respektabel økonomi. Romakurvemagerne er ikke nødvendigvis fastboende, men rejser fra ø til ø. Hvert sted gør de så ophold nogle uger, mens de tilbyder deres varer til lokale og besøgende. De fastboende grækere ved ikke, præcis hvornår kurvemagerne kommer til øen, eller hvornår de tager af sted igen, så mangler man en kurv, og møder man kurvemageren, er det om at slå til.

Salget af de færdigflettede kurve kan foregå fra den vejside, hvor romaerne slår sig ned, eller direkte fra deres biler. Kurvemageren kan også selv komme vandrende ind i byen med kurve og et bundt rør under armen og gå fra hus til hus for at tilbyde sine varer eller sin arbejdskraft. Indimellem kommer familier kørende i gamle lastbiler, overbelæsset med kurve i alle størrelser, spændt uden på det store lad. Så gør de ophold et passende sted, og folk kan komme nærmere og se varerne an.

Man kan også erhverve kurven direkte fra en almindelig personbil, der kører forbi med nyhøstede siv og en stor, påbegyndt kurv bundet fast på taget. Bilen agerer på den måde både transportmiddel og butik.

Selve handlen er et kapitel for sig. Når man først har fundet kurvemageren og ønsker at købe en kurv, er det om at være vågen og god til at prutte om prisen. De fastboende grækere er ikke blege for at få købssummen i bund, mens eftergivende turister godt kan komme til at betale noget mere. Ved handlen er det som regel bedst at give lige penge. Man kan ikke automatisk (og ikke uden en vis underholdningsværdi) regne med at få byttepenge retur, hvis man betaler med en seddel større end det aftalte beløb.

Kurvemageren Violetta Evangelopulo fremviser en kurv til tomater og andre grøntsager.
Kurvemageren Violetta Evangelopulo fremviser en kurv til tomater og andre grøntsager. Foto: Johan Zimsen Kristiansen