Roserne er kommet i al deres skønhed

Det er langt skønnere at have få rosenbuske, hvor pasningen er ren fornøjelse, frem for mange, som man jagter afsted for at passe nødtørftigt, skriver Mette Østergaard

Den midterste avnbøgehæk er delvis fældet, det giver lys og luft til de historiske roser.
Den midterste avnbøgehæk er delvis fældet, det giver lys og luft til de historiske roser.

Sommermorgener er eventyrlige, som den just forgangne søndag morgen. Ved firetiden om morgenen var der mosekonebryg ude over markerne, og længst ude i horisonten rejste denne mosekonebryg sig fra det vandrette niveau, som var der noget, der trak det mod himlen. Måske solopgangen?

En sådan morgen er haven det rette sted at være. Ikke mindst roserne er trådt frem i al deres skønhed. Tag saks og kurv med på morgenturen. Det er ren fornøjelse at klippe eller vippe de visnende roser af buskene, så næste hold rosenknopper kan udfolde sig og blive beundret.

Vi har haft gang i en større omlægning af vores rosenhave, der for knap 20 år siden blev plantet i fire forskellige bede mellem fem hække af avnbøg. Hækkene strålede som en gåsefod ud fra staldgavlen.

Nu var det tid til et nyt koncept. Der skulle være mere luft og lys mellem roserne, og vi vil gerne kunne nyde roserne i magelighed uanset vejret – vi har fået et lysthus midt mellem roserne. Det er så godt!

Lysthuset er placeret, hvor den midterste hæk stod. Forrest i billedet vokser moschatarosen ”Ghislaine de Feligonde”. Mellem buskene er jorden dækket af barkflis. – Fotos: Mette Østergaard.
Lysthuset er placeret, hvor den midterste hæk stod. Forrest i billedet vokser moschatarosen ”Ghislaine de Feligonde”. Mellem buskene er jorden dækket af barkflis. – Fotos: Mette Østergaard.

Det hele tog fart ved sankthans sidste år, da det var tid til hækkeklipning. Vi har så rigeligt med hække, så min mand var ganske fornøjet, da de tre midterste af de fem hække blev savet over ved roden. Hækkeklipningen blev med et snuptag reduceret med 40 meter gange to, hækkene har jo to sider.

Straks hækkene var fjernet, kunne vi heldigvis konstatere, at det var det helt rigtige. Lysthuset er nu placeret på et vandret plateau, og da jordstykket falder ud mod marken mod øst, svæver lysthuset en lille halv meter over jorden mod øst. Det giver ekstra god udsigt over landskab og roser.

Inden lysthuset blev skruet sammen i april i år, fik de store rosenbuske en kraftig nedskæring med motorsav. Min mand er hurtig til den slags, og så kan jeg altid rette lidt op på det senere, når roserne kommer i vækst.

Det er gået over al forventning, kun døde grene er siden fjernet, og alt ser overskueligt ud og er langt nemmere at passe end de store rosenbuske.

Det kan være stressende ikke at kunne overkomme det, man gerne vil, og vejen frem er at minimere, hvor man kan. Det er langt skønnere at have få rosenbuske, hvor pasningen er ren fornøjelse, frem for mange, som man jagter afsted for at passe nødtørftigt.

Et andet sted i haven står tre forskellige sorter af engelske roser. Det er ”Benjamin Britten”, ”The Pilgrim” og ”Eglantyne”. I de senere år er de stort set ikke blevet beskåret og var blevet for voldsomme.

I april blev de skåret ned til 20-30 centimeter over jorden og står netop nu med dejligt løv og masser af knopper på spring. Roser kvitterer som regel positivt over for selv den hårdeste beskæring og bliver som nye med imponerende vækstkraft.