Hvordan opstod din interesse for jobbet?
Jeg er født og opvokset på landet og har derfor altid haft en naturlig interesse for dyr. Når det er sagt, var det lidt tilfældigt. Jeg arbejdede i døgnvagter som handicaphjælper, så jeg havde for meget fritid om dagen. En dag stødte jeg på en ledig stilling som skadedyrsbekæmper. Jeg tog jobbet. Det var en deltidsstilling, men ikke længe efter stod de og manglede en mand, der kunne arbejde fuldtid, så det gjorde jeg.
Hvad kan du godt lide ved dit fag?
Jeg har nok et servicegen i mig, og ligegyldigt om jeg bliver kaldt ud til private eller virksomheder, skal jeg løse en konkret udfordring. Derudover er rotter utroligt dygtige dyr, og selvom vi gør alt, hvad vi kan, får vi dem aldrig udryddet. Det er en stor udfordring, som jeg virkelig godt kan lide. Fagligt er det også et spændende job, fordi rotter kan gnave sig igennem stort set alt. Pludselig løber de rundt hjemme hos nogen, og hvis jeg ikke finder ud af, hvor og hvordan de er kommet ind, vil der bare komme flere og flere til. I sig selv er rotten også en værdig modstander, fordi den hurtigt bliver klogere og gnaver nye veje.
Hvad rører sig lige nu i dit fag?
Siden jeg begyndte i jobbet, er der sket en kæmpe ændring i måden, vi tænker rottebekæmpelse på. For 10 år siden mente man, at gift var løsningen. Man gik ikke så meget op i at finde årsagen til, at rotterne var til stede, de skulle bare slås ihjel. I dag arbejder vi meget med forebyggelse, som går ud på, at vi finder årsagen til, at rotterne er det konkrete sted, og efterfølgende begrænser risikoen for, at de kan komme ind i huset eller virksomheden. Potentielt er de jo bærere af 50 sygdomme, blandt andre Weils sygdom, som flere er døde af i Danmark, så det er vigtigt at få dem stoppet.
Sidste år havde vi knap 7700 anmeldelser i Aarhus Kommune og cirka 2600 i Hedensted, og derudover har vi lige så mange opfølgende besøg. I hvert tilfælde spiller forebyggelse en stor rolle – det er vel 90 procent af det arbejde, vi laver i dag.
Hvad er det sjoveste ved dit arbejde?
Jeg møder så mange forskellige skæbner, at du tror, det er løgn. Jeg kommer ud til steder, hvor der ikke engang er støbt gulv. Til narkomaner, psykisk syge og maniske samlere. Engang blev jeg kaldt ud til et sted, hvor manden boede i malkerummet ude i stalden, og hans hunde boede i stuehuset. Da jeg åbnede døren til huset, blev jeg mødt af den vildeste lugt. Det er virkeligheden den ene dag, den efterfølgende er jeg hjemme hos direktøren. Skal jeg være helt ærlig, kan jeg bedst lide at tage ud til personer, der er på samfundets nederste trin. De byder også altid en på kaffe.
Kan du huske en særlig sjov oplevelse?
Jeg blev engang kaldt ud til et bordel, der havde problemer med rotter. Mens jeg gik rundt i huset, kommer en af de ansatte hen til mig og siger: ’Jeg forstår ikke, at du kan have sådan et job.’ Der kunne jeg ikke andet end at smile og så sige, at jeg heller ikke forstod, hvorfor hun brød sig om sit arbejde. Vi blev enige om, at vi begge var glade, hvor vi var.
Hvad er det værste ved dit arbejde?
Det må være, når jeg skal kravle rundt de mest mærkelige og trange steder som i en krybekælder eller på et lille loft. Det sker også, at jeg kommer ud steder, hvor jeg ikke engang har lyst til at tage skoene af. Men det holder mig selvfølgelig ikke fra at gøre mit arbejde.
Hvad ville du ønske, at andre vidste om dit job?
Hvis man én gang har haft besøg af en rotte, kan den næste rotte i op til fem år lugte, at der tidligere har været besøg. Så jeg ville ønske, at folk var mere bevidste om, hvor dygtige modstandere rotter virkelig er. Ofte skal vi ud til de samme personer, der én gang har haft problemer med rotter, to-tre år efter. Folk skal være forberedte på, at det er et intelligent dyr, og at de derfor skal tage vores råd til sig, når vi beder dem om at forebygge rottebesøg. Som rottefænger kan jeg ikke gøre alt alene, den enkelte skal også hjælpe lidt til.