Prøv avisen

Runeforsker har knækket kode

I 2003 afsagde dommer L. D. Åmand på billedet den dom, at Dansk Supermarked gerne må forbyde ansatte at bære religiøse symboler som tørklæde. Siden blev det også forbudt for dommere selv at bære for eksempel kors. – Foto: Erik Thomsen/

Den norske runolog Jonas Nordby har tolket kendt vikingekode og bragt os tættere på at forstå hensigten med koderne

Forskere har i mange år forsøgt at tolke den såkaldte jötunvillur en kode brugt af vikingerne, når de skrev runer. For hvorfor var der brug for koder for mere end 1000 år siden? Og hvad var det for budskaber, de forsøgte at skjule?

Det kaster den norske runeforsker Jonas Nordby fra Oslo Universitet nu nyt lys over. I forbindelse med sit arbejde på en doktorgrad om runer har han nemlig som den første gennemgået alle fund af runekoder i Nordeuropa, 80 inskriptioner i alt, og nu har han knækket koden: Alle runer har et navn, og jötunvillurkodens funktion er, at man bytter runetegnet ud med den sidste lyd i runenavnet. Det lyder ikke særlig Da Vinci Code-agtigt. Og det er det heller ikke, forklarer Jonas Nordby til videnskab.dk. Jötunvillurkoden er nemlig kun mulig at skrive, ikke at læse, og den kan derfor ikke være brugt til beskeder. Den har formentlig i stedet været brugt til at terpe runenavnene, siger han.

LÆS OGSÅ: Mårhund er fortsat jaget vildt

Det er naturligt at tro, at koden blev brugt til oplæring. Der fandtes ikke nogen runeskole på den tid, men man kunne videregive kundskaben via lege, digtning, øvelser og koder og på den måde overføre den fra generation til generation, siger Jonas Nordby.

Brugen af koder blev generelt ikke brugt til at skjule sensitive budskaber, forklarer han, men ofte til hverdagsbeskeder. Eksempelvis kodede erklæringer som kys mig. Eller til konkurrencer, hvor man udfordrede hinanden i runekunst.

Det viser en helt anden kreativitet med skriften, end vi er vant til i dag, siger Jonas Nordby til Videnskab.dk