Prøv avisen

Sæt foråret i spil

Naguib Gabriel, der er leder af Den Egyptiske Union for Menneskerettigheder, me-ner, at Det Kristne Broderskab vil få en dårlig indflydelse på det kristne mindretal i Egypten.

Lærken synger allerede, og Mette Østergaard anbefaler at sætte foråret på bordet, så man også kan nyde det indenfor

Jeg har hørt en lærke, jeg har set en stær, set de første rakler på de brune træer. Selv trods frost og rimsne føles våren nær.

Det er sådan, det føles netop nu, våren er nær! Akkurat som Erik Nielsen-Skovholt skrev i forårsvisen fra 1945. Mange har allerede hørt lærkesang under himlen her i februar, kan man læse på nettet. Selv har jeg det til gode, men til gengæld hænger der lange rakler på næsten alle mine og vejens hasselbuske. Haslen blomstrer for fulde gardiner netop nu, og ikke kun hanraklerne er potente, også hunblomsterne er i fuld flor.

Ganske vist er damerne yderst diskrete, der skal kigges godt efter for at få øje på blomsterne, der kun er synlige i form af bittesmå, røde grifler, der stritter frem øverst på lysebrune knopper. Mine hasselblomster lover virkelig godt i år, der er mange, og vil vejret arte sig nogenlunde uden for megen frost i marts, bliver der rigeligt med nødder!

LÆS OGSÅ: Babettes gæstebud i Alsace

Årets første blomstrende træer er ikke prangende med farvepaletten. Det er til gengæld de utallige blomsterløg og -knolde, der på det nærmeste buldrer op af jorden. Pragtfulde tæpper af gul-hvide erantis og vintergækker ses i gamle haver og landsbymiljøer. Selv dorothealiljerne står klar med hvid-grønne klokker. Endnu mangler det store farveorgie med blå, gule og hvide krokus, perlehyacinter og de mange forskellige skillaer, foruden bjerge af narcisser og tulipaner. Heldigvis har gartnerne igen i år drevet utallige løg frem til blomstring, længe før haven kan præstere.

Gartnerens løgblomster står klar i små potter i supermarkeder og hos blomsterhandlere og er næsten ikke til at stå for! Jeg kan kun anbefale at lade sig lokke og sætte foråret på bordet indendøre, hvor pragten kan nydes når som helst gennem flere uger.

Køb for eksempel potter med krokus, perlehyacinter, iris og skilla i glade farver. Find et dybt og fladt fad, der passer til indkøbet. Tag potteklumperne ud af potterne og placer blomsterne i fadet. Fyld op med pottejord, så rødderne er dækket, men fyld ikke mere jord på, end gartneren har gjort. Det er smukt at kunne se løgets form i overfladen.

Læg gerne nogle mosbegroede kviste ind mellem planterne, så det grangiveligt ser ud, som om det er et stykke natur hentet direkte ind i stuen. Forårsbedet i fadet kan rammes smukt ind af birkekviste. Vor nabo har tæt på skellet ind mod os et højt birketræ af arten vortebirk, der er karakteriseret ved, at de yngste kviste er tynde og nedhængende. Hver gang det blæser bare en smule, drysser der rigeligt med bøjelige birkekviste til jorden, og det er en gave, når det gælder dekorationer. Vi kan altid hente friske forsyninger.

Når forårsbebuderne på stuebordet efter to-tre uger er færdige med at se kønne ud, kan de plantes direkte ud i havejorden. Sæt dem gerne langs husmuren mod syd eller under løvtræer og buske i haven, hvor forårssolen vil skinne.

Ved udplantning i haven skal løg og knolde være dækket af 5-10 centimenter jord. Løg og knolde holder af tørke midt på sommeren. Går alt vel, vil de udplantede løg og knolde igen være klar med blomster næste forår.

Ovenstående skærmbillede er fra fødevareminister Mette Gjerskovs (S) Facebook-væg. Flere eksperter i sociale medier og politisk kommunikation er enige i, at den politiske tone har ændret sig med brugen af særligt Facebook. Foto: Mette Østergaard.
Putin efter al sandsynlighed overtager præsidentposten igen. På billedet ser man en valgplakat i den russiske hovedstad Moskva. Foto: Mette Østergaard.