Så blev bøgehækken klippet

Bjarne Nielsen Brovst plejer at håndklippe bøgehækken ved Rude Strand. Det varer flere dage. I år kom Hermann med sine maskiner, og nu er hækken klippet ned til to meter, så der er kommet havudsigt

Jeg plejer at klippe bøgehækken her i juni, men det er et hårdt arbejde med stiger og skamler. Jeg håndklipper altid - i dagevis. Men nu kom Hermann, og jeg skal love for, at bøgehækkene blev klippet!, skriver Bjarne Nielsen Brovst i ugens havebrev.
Jeg plejer at klippe bøgehækken her i juni, men det er et hårdt arbejde med stiger og skamler. Jeg håndklipper altid - i dagevis. Men nu kom Hermann, og jeg skal love for, at bøgehækkene blev klippet!, skriver Bjarne Nielsen Brovst i ugens havebrev. Foto: Tegning: Kræsten Krum Byskov.

Det er ofte tilfældigheder, der udløser et længe ventet ønske om at få noget udført i haven, som man har glædet sig til i årevis. Det gælder vor meget høje bøgehæk omkring vort engelske hus i Østjylland ved Rude Strand.

I efteråret var der flere af vore naboer og genboer, som fældede deres meterhøje birketræer, grantræer - og hække - omkring deres sommerhuse lige ud til havet. Selv de gamle egetræer plantet i 1910'erne af købmand Georg Nielsen inde fra Odder blev stærkt medtaget. Og det skyldes ikke mindst de hårde storme, som har ramt Danmark de seneste par år. Høje træer blæste ned i flere huse.

Det blev derfor en overraskelse for Gudrun og mig, da vi pludselig havde uspoleret havudsigt fra vor førstesal fra Kysing Strand over til Mols, videre til Hjelm og Tunø, og vi kunne nu se - i kikkert - helt ned til Kolby Kås fyr på Samsøs sydligste kyst.

Vi fulgte manden, der i ugevis fældede træerne på Kystvejen. Det var Hermann. Jeg gik over til ham og sagde, at vi også havde noget, vi gerne ville have fældet. Naboens egetræer havde ødelagt vores høje indgangslåger og dele af bøgehækken: ”Vi snakkes ved,” sagde han. Og nu kom han. Her i juni med sine kæmpemaskiner og save. Bøgehækken blev plantet i 1997-98 og er vokset støt siden, næsten to og en halv til tre meter høj. Jeg plejer at klippe bøgehækken her i juni, men det er et hårdt arbejde med stiger og skamler. Jeg håndklipper altid - i dagevis. Men nu kom Hermann, og jeg skal love for, at bøgehækkene blev klippet! Ned til to meter, så nu kan vi også fra stuen nyde havudsigt til Samsø.

”Hvad med egetræet?”, spurgte Hermann.

”Det skal ikke fældes, det har stået her i 100 år,” svarede jeg.

”Det er for farligt for huset, hvis en ny storm kommer”, svarede Hermann.

Og så gik han i gang med at save store meterlange grene af egetræet, så det hverken kan nå huset eller falde ud på Kystvejen. Det gjorde ondt i hjertet, men grundstammen af egetræet står her dog endnu. Nu mangler vi kun det 8-10 meter høje cedertræ. Det bliver fældet til efteråret.

Ellers har vi nydt havedagene på Rude. Lige nu blomstrer kæmpevalmuen (Papaver orientale). De postkasse-røde kronblade har en kraft i sig, som er helt utrolig. Jeg elsker kronbladenes glødende farver, de dybviolette grifler og ikke mindst de grønne kuglehylstre, hvor blomsterne venter på at springe ud. Der er en kolossal grokraft i den plante, mens processen står på. Kæmpevalmuen skal stå et solrigt sted og uforstyrret. År efter år. Den passer næsten sig selv. Vi har den også stående et solrigt sted heroppe i vor nordjyske have ved Jammerbugten.

Et godt råd er at plante kæmpevalmuen i et cementrør med en diameter på halvanden til to meter. Så samler man de kraftige rodstiklinger inden for et tæt område. Hvad der lige nu gror og blomstrer af kæmpevalmuen her i forhaven ved Nordgården er fantastisk, mindst 75-100 blomster, og halvdelen er ikke sprunget ud endnu. Det er en plante, man har glæde af i årevis, blot den står solrigt og uforstyrret.

På Nordgården har vi to kvædetræer (Cydonia oblonga Mill.) De står i Skovhaven med deres hvide, svagt rosarøde kronblade og strittende, støvbærende grifler. Mange flere end sidste år. Er det i år, vi skal plukke de første kvæder? Efter at have ventet i syv år? Nu skal det være. Vi får se!