Straks nytåret er vel overstået, og vejret er i det milde hjørne, er kommunens grønne trup klar med beskærersakse og save. Vejtræer skal stammes op, så trafikken kan komme forbi uden at kollidere med grenværket. Der samles grene i bunker, og det er nemt at få lidt med hjem til vaserne.
Det er dejligt nu, hvor det ser ud til at blive vinterligt igen, at se grønne blade folde sig ud indendøre. Det er en god idé at sætte grenene i en spand med vand og stille den i vask, badekar eller bruseniche, så er det nemt et par gange om dagen at bruse hele herligheden over. Knopperne har brug for fugtighed. Straks knopperne begynder at røre på sig, kan grenene sættes i vase og frem på spisebordet.
Her i haven har vi netop haft gang i årets første træbeskæring. Jeg har længe haft kik på vores meget store løvtræ, en navr, der står frit på plænen og er et dejligt træ.
Det, jeg har haft kik på, er en enkelt, temmelig stor gren, der opfører sig noget upassende. Den udspringer i bunden af trækronen, hvilket helt sikkert ikke passer den særlig godt. Den vil gerne til tops. Faktisk pønser den på at blive træets nye topskud, så vidt jeg kan læse den.
Det skal den ikke have lov til, da dens fremfærd er på vej til at ødelægge hele træets kønne habitus. Alle navr-træets øvrige grene breder sig mere eller mindre vandret ud fra stammen, som grene jo oftest gør. Grenen, der har fået nykker, har slået et sving og går nu lodret op, på tværs af alle andre grene. Det betyder, at grenen banker ind mod andre grene, bark skrabes af, og skønheden forsvinder.
Alt dette ses tydeligt netop nu, hvor løvtræerne står nøgne, og grenenes silhuetter tegnes mod himlen. En diset og grå dag er så glimrende til disse vækst-iagttagelser. Man kan gå omkring træet, studere trækronen mod himlen uden at blive blændet af solen. Gråvejrsdage har deres charme.
Selvfølgelig burde jeg have fjernet den aparte gren for flere år siden, da den begyndte på unoderne. I mellemtiden er den blevet så kraftig, at min mand må hente motorsaven frem.
Grenen blev savet over i flere tempi. Det gav god mulighed for undervejs at vurdere indgrebet, men jo mere vi savede væk, des bedre så træet ud. Det store snit blev lagt en halv meter fra stammen, hvor grenen har delt sig i to. Den tilbageværende gren vokser i det omtrent vandrette niveau som de øvrige.
Til sommer vil der utvivlsomt vokse en hærskare af skud frem, hvor den store gren er savet af. De vil forme sig som en kost af skud, kaldet vanris. Det pynter ikke på træet.
Min plan er at holde øje med dette. Straks skuddene er vokset frem, og endnu mens de er bløde, vil jeg rive skuddene af. Det betyder at de, hvis alt går, som jeg tror, ikke vil skyde mere. Får skuddene lov at blive træagtige, er det nødvendigt at bruge beskærersaksen, og så har man balladen. Efter beskæring er der små stabbe tilbage, og herfra kommer endnu flere vanris.
Unge nyplantede træer skal man ikke gå for hårdt til med beskæring. Det vigtigste er først og fremmest at få dem godt i gang med væksten. Der går ofte to-tre år, før de virkelig tager fat. På det tidspunkt kan man gå træskelettet nøje efter og rette ind, hvis noget ser forkert ud.
Har træet delt sig i toppen og sat to topskud, skal det ene skæres væk. Behold det topskud, der ser bedst ud. Hen ad vejen kan der blive brug for opstamning, så man kan færdes omkring og under træet. Her gælder det om at være opmærksom på grenkraven, som træets stamme danner lige der, hvor grenen stikker ud af stammen.
Grenkraven indholder de gode stoffer fenoler og lignin, som træet bruger til sårheling. Når en gren saves af, skal man altid sørge for ikke at beskadige denne krave, men save umiddelbart udenfor grenkraven.
Det er ikke nogen naturlov, at beskæring skal ske først på året, tværtimod. Det er imidlertid temmelig praktisk, når det gælder løvtræer, hvor man har brug for at kunne overskue hele grenværket. Efter løvspring dækker bladene enhver skavank.
Men bortset fra dette er det bedst for træet at blive beskåret i vækstperioden, hvor sårhelingen får de bedste betingelser. Det optimale beskæringstidspunkt er august-september, på det tidspunkt kan alle træer beskæres. Det gælder også de såkaldte blødere som valnød og birk foruden stenfruger som blomme, kirsebær og mirabel. Tænk på det, når den tid kommer.
Det er dog ikke nogen dødssynd at beskære træerne, når man er klar til det.
