Prøv avisen
Fra arkivet

Sådan fandt valentinsdag frem til Danmark

Valentinsdag er i årevis blevet fejret især i England og USA. Men hvornår kom skikken til Danmark, og hvor stammer nutidens traditioner fra? Kristeligt Dagblad har fulgt kærlighedssporet i arkivet

Den midterste dag i februar har i århundreder været dedikeret til kærligheden. Igennem tiden er valentinsdag blevet markeret på forskellige måder, men i 1800-tallet begyndte traditionerne, som kendetegner højtiden i dag, for alvor at tage form.

Det gælder for eksempel valentinskortet, som fik et gennembrud efter en postreform i England i 1840. Reformen satte prisen på porto markant ned, så mange flere fik få råd til at sende post, og det kunne især mærkes omkring jul og valentinsdag.

Også de hjerteformede chokoladeæsker, som i dag er en populær gave, stammer fra 1800-tallet. Helt præcist fra 1868, hvor chokoladefirmaet Cadbury producerede de første æsker.

I Kristeligt Dagblad, og i Danmark generelt, gik der dog længe, inden skikken fik plads. Først i marts 1931 fandt valentinsdag vej til avisens spalter for første gang.

”I England har det været en udbredt Skik, at St. Valentinsdag, den 14. Februar, sender de unge Mennesker Gækkebreve til hinanden,” skrev en Louise Rasmussen i 1931.

Valentinskort mindede dengang lidt om påskens gækkebreve, da de fleste kort blev sendt anonymt. Det blev ofte udnyttet til at sende anonyme kort med frække tekster, som ellers var uacceptable i det dengang meget tilknappede England.

Valentinsdag var i 1931 ikke i nærheden at af slå igennem I Danmark. Fra Louise Rasmussens korte indlæg gik der over 20 år, inden valentinsdag igen blev nævnt i Kristeligt Dagblad.

Først i 1950’erne blev skikken taget op igen, da avisens klumme ”Hjemmets hjørne” begyndte at interessere sig for højtiden. Noget tyder dog på, at Hjemmets hjørne ikke var enig med resten af verden i, at valentinsdag handlede om romantik.

”På valentinsdag takker man de almindelige mennesker, der er med til at gøre hverdagen behagelig. Mennesker, der ikke er bange for at gøre tjenester, uden at vente betaling for dem,” skrev Hjemmets hjørne i 1956.

Hjemmets hjørne konstaterede i samme klumme, at valentinsgaver som regel blev ledsaget af et rødt hjerte. Det forbinder mange måske med romantisk kærlighed, men Hjemmets hjørne havde en anden forklaring.

”Den 14. Februar, Valentins Dag, står i de røde hjerters symbol, fordi man siger tak for alt det, der kommer fra hjertet,” skrev Hjemmets hjørne.

Klummens interesse for valentinsdag hænger sammen med, at flere blomsterhandlere og gavebutikker i 1950’erne forsøgte at indføre valentinsdag i Danmark. Det lykkedes dog ikke at gøre dagen til allemandseje, især fordi der var modstand imod at indføre endnu en ”gavedag”. Men der var også nogle, der forsvarede højtiden.

”Den 14. Februar er Valentins dag. Lad dem, som har brug for sådan en dag, anvende den uden at se surt til dem, der ikke vil være med i legen. Jeg gad nu for resten nok se den, der ville blive muggen over at modtage en Valentins-gave med et rødt hjerte,” skrev Sidsel i 1958.

Først i slutningen af 1990’erne begyndte Danmark lige så stille at tage valentinsdag til sig. I dag er skikken en fast del af februar måned, mange par vælger at blive gift på netop denne dag, og Danmark kan sammen med store dele af verden nu fejre røde roser, amoriner og størst af alt: Kærligheden.k

I dag er alle årgange af Kristeligt Dagblad søgbare og læsbare på