Hvordan laver man langtidsprognoser for vejret?
Det handler om at give et bud på, hvilken vejrtype der bliver mest dominerende hen over sommeren eller vinteren. Om sommeren ved man for eksempel, at højtryk ofte er ensbetydende med sol og varme. Hvor varmt det bliver, afhænger af om vi får luften fra vest, syd, øst eller nord. Mange lavtryk betyder derimod en våd sommer – måske til den kølige side. Det kan dog også være lunt, men på grund af få solskinstimer vil danskerne opfatte sommeren som ”kold og dårlig”.
Når man laver lange prognoser, ser man også på sandsynligheder og afvigelser fra normaltemperaturen – det er det, man kalder anomalier. Man kan også kigge på jetstrømmen, der er en højdevind, som har betydning for vejrforholdene på jordoverfladen, ligesom man kan kigge på isdækket over Sibirien og på havtemperaturer. Vores vejr er som regel en kombination af mange tilstande rundtomkring på kloden, og når vi laver langtidsprognoser, skal vi vurdere, hvad der får mest indflydelse.
Hvor sikre er langtidsprognoser?
Det er klart, at de ikke er lige så sikre som dag til dag-prognoser, der opdateres flere gange dagligt. Men årsagen til, at man laver de længere vejrforudsigelser, er blandt andet, at befolkningen og medierne er meget interesserede i at kende til vejret.
På længere sigt er håbet, at måneds- og sæsonprognoser også kan være behjælpelige for nogle erhverv. Havde landmændene for eksempel vidst præcis, hvor tør og varm en sommer de gik i møde, havde det måske gjort en forskel. På nuværende tidspunkt er DMI’s langtidsprognoser dog ikke så sikre, at for eksempel landmændene kan lægge alle deres æg i vores kurv, når vejret forudsiges. Prognoserne kan på nuværende tidspunkt give et ganske udmærket skøn, men der er også gange, hvor vi fejler. Forhåbentlig vil både forskning og dermed også vejrmodellerne blive langt bedre i fremtiden.
Hvordan er de korte prognoser forskellige fra langtidsprognoserne?
Omkring 5 til 10 dage ud i fremtiden har vi de almindelige vejrprognoser, der giver et bud på vejret time for time og dag for dag. Med den type prognoser kan vi komme med konkrete bud på temperaturer og nedbørsmængder.
Prognoserne bliver lavet ved, at forskellige data bliver leveret til DMI’s supercomputer, der er placeret på det islandske meteorologiske institut, Veðurstofa Íslands, i Reykjavik. Supercomputeren kan med sin enorme regnekraft frembringe de prognoser, som vi bruger til at forudse vejret – især på den korte bane. Det sker blandt andet ved, at data fra en række observationer rundtom i landet, der måles til lands, til vands og i luften, sendes over til Island. I bund og grund er forudsigelser af vejret fysik og matematik, for når computeren skal udregne prognoser, sker det ved hjælp af komplicerede fysiske ligninger og utallige udregninger frem i tiden.
Man skal tænke over, at man ikke kan nøjes med at lave udregninger på et parameter og på et enkelt sted. Det er et enormt område, der skal dækkes ud fra flere parametre – det gælder også mange kilometer op i luften – vejret er nemlig tredimensionelt.
Kan du allerede nu fortælle, hvordan efteråret eller vinteren vil blive?
Den seneste sæsonprognose er netop blevet udgivet. Alt tyder på, at vi fra nu af kan se frem imod tre måneder med noget mere ustadigt og normalt vejr for årstiden. Det betyder, at danskerne kan forvente mere regn og vind i september, oktober og november. Selvom efterårsvejret ”retter ind” og bliver mere, som vi kender det, vil det stadig forblive lidt lunere, end vi er vant til i perioden. Sensommeren har stadig et par gode dage i sig, så solen slukkes der ikke helt for endnu.8