Prøv avisen

Sådan skriver du en uforglemmelig tale til studenten

Det er meget vigtigere, at man har forberedt sig til studentertalen, end at man er i familie, lyder et råd til de kommende studentertaler. – Arkiv Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Stolte forældre vil i de kommende uger fejre deres sønners og døtres bedrifter ved det grønne eksamensbord med fest og tale til studenten. Pak klichéerne langt væk, lyder et af rådene fra retoriker og taleskriver Trine Nebel

Det er snart sæson for hvide huer, fest og taler, når landets studenter i den kommende tid springer ud og fejrer de overståede afsluttende eksaminer.

Der skal dog hverken drysses onkelhumor eller slidte klichéer ind i talerens manuskript til den unge student, hvis man har tænkt sig at tage ordet til den store fest, hvor indledende ord som, ”jeg er jo ikke den store taler”, eksempelvis kan stjæle billedet fra hovedpersonen.

Hvis talen skal være god, er det nemlig vigtigt at tage hensyn til, at det unge menneske har en lidt sårbar alder, lyder det fra retoriker og taleskriver Trine Nebel.

Det kræver ikke, at man er en stor taler, men derimod, at man har forberedt sig grundigt.

Her er hendes otte gode råd:

1. Gå i gang nu

Hvis man har en ambition om, at talen skal være god og gøre indtryk, skal man i gang i god tid, for man skal have fundet den ene gennemgående historie og de personlighedstræk, der afspejler studentens identitet. Alle gode taler kræver tid og refleksion, meget mere, end de fleste gør sig begreb om. Gå derfor helst i gang tre-fire uger før, talen skal holdes.

2. Lav research

Inddrag nogen, der kender studenten virkelig godt til at hjælpe med at få gravet den gode historie frem. Det er den snor i perlekæden, som binder forløbet sammen og siger noget om, hvad det er for et ungt menneske, vi står over for. Det er ligegyldigt, om det er spejderlederen, naboen eller ”onkel Henning”. Men det skal være nogen, som har noget på hjerte og kan bidrage med de nuancer, man selv kan overse. Spørg ind til gode minder, særlige personlighedstræk, særpræg og kendetegn. De historier kan ende med at blive perler på snoren i ens fortælling.

3. Undgå klichéer

Ingen gider at høre på forældre, der indleder med, ”nu skal I høre alt om lille Claes, og hvorfor jeg elsker ham så højt”. Vi andre er nået en fremskreden alder, hvor vi godt kan være lidt overbærende. Det er en student ikke, han vil sidde på nåle, når der er nogen, der tager ordet. Derfor skal taleren trække sig selv helt ud af ligningen og tale med mildhed og afstemt humor – og man må ikke være et sekund i tvivl om, at det er fyldt med kærlighed. Men præmis nummer ét er, at studenten vil synes, at det er pinligt, så pas for guds skyld på med ironi og dumsmart onkelhumor!

4. Alle kan holde tale, men de fleste skal lade være

Det er meget vigtigere, at man har forberedt sig, end at man er i familie. Viceværten, som har set Claes spille fodbold i gården gennem de sidste 15 år kan sagtens holde en tale, der får gåsehuden til at rejse sig på alle gæsterne. Og ”onkel Georg” på 72 år skal bare blive siddende, hvis han ikke har noget på hjerte.

5. Øv dig!

Find ind til den følelsesmæssige intention med talen. Det går kun, hvis du kan dit manuskript og har øvet dig grundigt. Gå for eksempel rundt ude i haven eller stil en stor sofapude op på spisebordet, og forestil dig, at det er studenten. Alle talere starter med at synes, at det er lidt pinligt, men femte-sjette gang begynder man at være komfortabel med det. Man skal simpelthen vide, hvad der står, så man kan finde ro til at levere sin tale, og derfor har overskud til at være til stede i den følelse, man gerne vil levere. Ellers kommer der alt for meget fokus på taleren, og det kan publikum mærke.

6. Lige på og hårdt

Gæsterne ved godt, at man vil sige noget, når man slår på glasset, og de er helt med på, hvad anledningen er. Derfor er det bare lige på og hårdt med historien uden nogen som helst regibemærkninger, for så fanger man publikums interesse. Der er desværre meget få, der forventer, at der bliver holdt rigtig gode taler. Men hvis man fanger opmærksomheden fra begyndelsen, kan talen efterlade publikum forandrede, og formålet er jo netop at efterlade et indtryk.

7. Ikke for lang

Talen må maksimalt vare fem-syv minutter, for ellers begynder man at trætte publikum. Folk skal påvirkes, og de må ikke nå til et punkt, hvor de begynder at tænke, ”bliver hun aldrig færdig med at tale?”. Hvis man har et manuskript og har øvet sig, ved man nøjagtigt, hvor lang tid talen tager. Derfor er der ikke nogen undskyldning for at tale for langt.

8. Nyd det

De fleste talere får den op- levelse, at de begynder at glæde sig, hvis de har øvet sig nok. Så går man fra at føle, at det kan være en pligt eller en byrde, til, at ordene bliver en gave, man virkelig glæder sig til at give. Når man er nået dertil, skal man bare nyde det. Husk, at noget af det, vi bliver allermest berørt af i livet, er, når andre mennesker virkelig har gjort sig umage for vores skyld. Det vil studenten også kunne mærke.