Prøv avisen

Sådan var vikingerne i virkeligheden

Den danske landsholdsspiller Martin Jørgensen efter en kamp mod Sverige i 2004. Vikingehjelme er populære i sportens verden. – Foto: Lars Møller/Rutzau Scanpix

Havde vikinger overhovedet horn på hjelmene, og var de blot nogle dumme, snavsede bøller? Der er mange mere eller mindre usande historier om de nordiske krigere, og her bliver otte af dem afmystificeret

Var der horn på hjelmene?

Vikinger havde faktisk ikke horn på hjelmene. Sandheden er, at vi har digtet dem frem. I virkeligheden var de hjelme, som vikingerne bar i kamp, mere diskrete end dem, der stadig i dag symboliserer de danske vikinger og ofte kan ses akkompagneret af en fadøl og en råbende fodboldfan på stadion. Misforståelsen kan være opstået, da den kendte tyske komponist Richard Wagner gav sine ni valkyrier vinger på hjelmene i den berømte opera ”Valkyrien”. Ligesom hjelmene fik traditionen vinger, og siden blev det udbredt, at man i teatret udsmykkede hjelme med horn eller andre særlige kendetegn. Det er formentlig årsagen til, at hjelmen har fået horn i vores forestillede billede af vikingerne.

Havde Harald en blå tand?

Den store danske konge Harald Blåtand havde slet ikke nogen blå tand, hvad navnet ellers antyder. Meget tyder i stedet på, at en fejlstavelse af et islandsk ord for rettroende i en senere krønike er blevet fejllæst som ”blåtand”. De fleste kendte tilnavne som Gorm den Gamle og Svend Tveskæg er i øvrigt givet mange hundrede år efter vikingetiden, og navnene har overlevet, fordi de er nemme at huske og er blevet populære i undervisningssammenhænge.

Var vikinger snavsede?

Vikingerne var faktisk temmelig forfængelige. Og det kan virke overraskende, for renlighed og selvpleje er ikke det, de fleste forbinder med de uhøviske, beskidte krigere med langt skæg og fedtede lokker. Men alt tyder på, at vikingerne gik op i personlig hygiejne. En af de mest almindelige fund fra perioden er kamme, der er fundet i mange grave.

Var vikinger dumme bøller på togt?

Vikinger var dygtige diplomater og faktisk slet ikke uintelligente bøller, der løb rundt med økser og hakkede i alt, de kunne komme i nærheden af. Ligesom stormænd i resten af Europa deltog de i det diplomatiske spil mellem konger og fyrsteslægter. De forhandlede blandt andet med de frankiske kejsere og med de engelske konger og lavede alliancer, som det passede dem.

Var kristendommen fredelig?

Der er en myte om, hvordan kristendommens komme mildnede fortidens hedenske voldsomhed. Men kristendommen var konstant til stede i Norden allerede fra 800-tallet, og det var ikke unormalt, at vikinger og skandinaver bar et sølvkors om halsen – det gjorde dem dog ikke det mindste fredeligere. Til gengæld betød kristendommen, at kirkens struktur kom til Norden, og det blev en ændrende faktor for samfundet.

Var kvinder ligestillede?

Der har hersket en forestilling om, at kvinder havde bedre rettigheder i de nordiske lande, hvilket er blevet genfortalt i tv-serier og film. Her ser man ofte stærke, kampklar og herskende vikingekrigere. I nogle af de gamle islandske sagaer kan man også læse om handlekraftige kvinder, der sikrer høsten og tager beslutninger i husholdningen, og det har man tolket kvinders vilkår ud fra. Sagaerne er dog skrevet flere hundrede år efter perioden, og i de samme sagaer kan man også læse, hvordan det ofte ender i død og ulykke, hvis mænd følger kvinders råd.

Havde vikingerne sværd?

Sværd var egentlig ikke et udbredt krigsvåben i vikingetiden. Det var faktisk kun de rigeste vikinger, der kunne bryste sig af at eje disse våben, og det skyldes materialet. Metal var eksklusivt, og sværd var dyre at producere i forhold til økser og andre våben, der krævede mindre eller ingen metal at fremstille. Om man var velstående nok til at eje et sværd, kunne få stor betydning i krige, hvor sværdet var det mest effektive våben i en nærkamp.

Hvordan hænger det sammen med vikinger og skibe?

Vikinger og deres skibe hænger uløseligt sammen. Eller gør de nu det? Man har nok svært ved at forestille sig en viking, der aldrig har sat foden på et vikingeskib. Mange af dem, vi i dag betegner som vikinger, fik tiden til at gå med andet end at drage på togter i skibe og nedkæmpe fjerne fjender. Nogle af vikingerne var handelsmænd eller bønder, og deres mest almindelige transportmidler var hestevogne eller pramme. Men holder man fast i den oprindelige betydning af ordet viking, som var en sørøver, hænger vikingeskibe og vikinger alligevel sammen.

Kilder: Historiske Dage, Nationalmuseet, DR Historie og Historiker Anders Lundt Hansen fra Middelaldercirklen ved Københavns Universitet.