Skønt Jesper Christiansen (født i 1955) er i generation med 1980’ernes unge vilde kunstnere, gik han sine egne veje og dyrkede et mere komplekse maleri, der er forankret i både minimalisme og i konceptkunst.
Jesper Christiansens kunst er vokset i vigtighed og anerkendelse igennem de 30 år. I 2009 var han en ud af ni kunstnere, som fik til opgave at udsmykke Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg Slotsplads. Det skulle istandsættes og indrettes som kronprinsparrets hjem og senere regentbolig. Jesper Christiansens fik tildelt vestibulen. De opspændte faste lærreder, som fylder væggene helt ud, var ikke blevet grunderet med hvidt, men derimod med sort, da han skulle påbegynde arbejdet. Da han i forvejen og helt uforskyldt var i tidsnød, måtte han arbejde på de sorte lærreder. Denne nødsituation viste sig at være en gave, og han har siden grunderet alle sine lærreder med sort.
Det gælder også særtrykket til Kristeligt Dagblads læsere samt hans nye altertavle til Den Danske Kirke i Paris, som blev afsløret i juni 2019. Titlen er ”Skyggeflor/Gethsemane Have” med en henvisning til B.S. Ingemanns salme ”I fjerne Kirketaarne hist”. Det er en todelt, vertikal altertavle, og motivet er som altid hos Jesper Christiansen, helt menneskeforladt, så menigheden under gudstjenesten i tankerne kan flytte ind i billedet og udfylde pladsen. I forgrunden står et bord med en dug – og tretten tømte glas. Her hentydes direkte til den sidste nadver skærtorsdag aften. Alle detaljerne helt ned til græsstråene er malet for sig.
Ofte benytter den meget belæste kunstner litterære forlæg som Rainer Maria Rilke, Marcel Proust, Samuel Beckett, Goethe eller Virginia Woolf.
Det gælder også det aktuelle nye særtryk ”Paradismaleri #XXI Fruens Hus” fra 2015, hvor han har overført den italienske forfatter Dante Alighieris (1265-1321) paradisbeskrivelse, nærmere bestemt ”Paradis” kapitel XXI, til sin egen verden i Odsherred. Stedet – ”Fruens Hus” – refererer til Dantes guddommelige komedie, hvor Dante og Beatrice er steget op til den syvende himmel. Borddugen er inspireret af den britiske Arts & Craft-bevægelse, som havde forkærlighed for mønstre. Desuden er der flere pladecovere, som henviser til Jesper Christiansens store musikinteresse.
I venstre billede ses en orangefarvet dør, kopieret efter Henri Matisses kapel i Vence. Matisses motto var overflod, ro og vellyst. Hermed får Jesper Christiansen indirekte føjet et mere profant paradisbegreb til motivet.
Det mesterlige maleri myldrer med detaljer, som øjet kan ”græsse af”. På den ene side forholder det sig bevidst til landskabsmaleriet tilbage i tiden. Samtidig er det et moderne billede med et fladt motiv, der er malet med et perspektiv, som giver svimmelhedsfornemmelser, da tingene både ses oppefra og ned og indefra og ud. Gennem vinduets grid ser vi ud på Odsherreds grønne morænelandskab.
Selvom personerne er fraværende, og blomstervasen er tom, er rummet fyldt med nærvær.