Hvilken slags grød er opskårsgrød?

Ordet opskær eller opskår har rod i det 16. århundrede og betød høstgilde. Måske man burde genfortrylle årstidernes rytme

I gamle dage på landet var høsten endnu fældet ind i hele sognets og lokalområdets gøremål og ritualer. Her er landmænd i gang med Ferguson-traktoren. –
I gamle dage på landet var høsten endnu fældet ind i hele sognets og lokalområdets gøremål og ritualer. Her er landmænd i gang med Ferguson-traktoren. – . Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix.

Det må være tiden for høstfester over det ganske land, for marken er mejet, og det er gået hjemad med det allersidste læs for de fleste landmænd, heldigvis. Snart forberedes næste års høst konkret og praktisk i markarbejdet og gensåning af markerne.

Selv om det er mange år siden, jeg direkte har haft noget med høsten at gøre, så er det stadig en årstid og en dertil knyttet handling, jeg følger med i, og som påvirker. Høstgerningen folder sig ind i årstidernes cyklus som et højdepunkt.

Ordet høst er i øvrigt af oldnordisk oprindelse, haust, der er beslægtet med det engelske harvest og det oldtyske herbist. Ordet haust betød egentlig efterår, jævnfør det svenske höst, så høsten var årstidens gerning. Ordet er imidlertid samtidig, selv om det er svært at høre, beslægtet med det latinske verbum capere, der betyder at plukke. Efterår og plukning eller høst af årets afgrøder hører sammen.

Der er imidlertid et andet spændende ord, der engang hørte årstiden til. Det er min gode bekendte Jørn Munksgaard fra Esbjerg, der har ført mig på sporet af ordet opskær eller opskår eller opskør, hvordan man nu ellers vil stave det gamle begreb. Dette ord har rod i det 16. århundrede og betød faktisk høstgilde. Det er forsvundet i mere officielt ”central-dansk” sprogbrug, men lever eller har i al fald indtil for nylig levet videre i forskellige dialekter.

I en optegnelse, som refereres i ”Ordbog over det danske sprog”, står der med et eksempel fra Thy fra omkring 1810:

”Efter Høsten giver Landmanden i Thy sine Medarbeidere i Høsten et lidet Giæstebud, kaldet Opskiær.” Grundtvig kendte også ordet, når han svinger sig op i de høje toner i et heltekvad: ”Sikkert faa Kæmper en Valhals-Fest, / Opskærs-Gilde i Ægers Sal, / Naar der indhøstet er paa Val.”

Filologen og historikeren Feilberg beretter ikke bare om opskær, men om ”Opskaars-Grød” eller ”Opskiørsgrød” alt efter den stedlige jyske dialekt, hvor af det er groet. Til en god høstfest hørte en god grød, opskårsgrød!

På middelalderligt dansk, det der også kaldes gammeldansk, brugte man ordet skyrth, som betød høst. Det er altså tydeligvis skyrth, der er blevet til skaar eller skær, så op-skyrth eller op-skiør eller op-skær lader sig vel oversætte ved, at høsten er overstået, eller at der er ophøstet. Der er således skyrth og høst, hvor det første måske henviste til det at skære kornet eller afgrøden – man høstede jo med segl eller andet knivtøj, mens høst snarere henviste til årstiden.

I min barndom på landet var høsten endnu fældet ind i hele sognets og lokalområdets gøremål og ritualer. I dag omtales høsten primært i medierne som statistik og statistiske oplysninger. Det er ikke særlig festligt. Vi burde genfortrylle årstidernes rytme. Det ville give større indsigt i og respekt for den natur, vi er så afhængige af.

”I dag omtales høsten primært i medierne som statistik og statistiske oplysninger. Det er ikke særlig festligt.